Vi overvældes alle af enormt dyb sorg og vældig vrede over de frygtelige terrormord og de flere hundrede alvorligt sårede i Paris. Vi kan ikke finde nok ord til at udtrykke medfølelsen med de efterladte og de overlevende, hvis tilværelse er knækket. Og vi fatter ikke, hvad der foregik i hovedet på selvmords-morderne til dette angreb på i enhver henseende uskyldige mennesker, der var ude for at have en god og sjov aften i Byernes By.
Vi kan ikke udelukke, at det var frustrerede, afstumpede og af religiøse fanatikere vildledte sjæle fra triste parisiske indvandrerforstæder, ej heller at det var fanatikere, der kom ind i Europa i ly af flodbølgen af flygtninge, der desperat prøver at undslippe den vanvittige terror i Syrien fra både Islamisk Stat, Al-Qaida og Assad-styret.
