Jobbet som FN’s generalsekretær omtales ofte som det vanskeligste i verden – hvilket er indlysende i betragtning af de opgaver, den kommende generalsekretær overtager 1. januar 2017: Rædselsfulde konflikter og menneskelig lidelse i dele af Mellemøsten, Afrika og Europa; voldelig ekstremisme, der truer os alle; fortsat diskrimination af kvinder og piger; en foruroligende stigning i fremmedhad; flere end 800 millioner mennesker, der kæmper for at slippe ud af ekstrem fattigdom; tæt på 60 millioner fordrevne rundt om i verden; og en enestående, men snæver mulighed for at imødegå klimaændringer og hele 2030 dagsordenen, før det er for sent.
Med alle sine fejl og mangler har FN gennem sine 70 år som organisation bevist, at den kan leve op til den slags udfordringer. Men hvis det også skal lykkes i fremtiden, må FN gennem nøje udvælgelse og udnævnelse sikre sig den bedst tænkelige kandidat til kommende generalsekretær.




























