Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indien har tidligere tacklet en flygtningekatastrofe, som den Europa nu står overfor

Europa bør gribe til handling for at stoppe flygtningestrømmene.

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aldrig før er så mange flygtninge landet på Europas kyster som i løbet af denne sommer. Over hundrede tusind om måneden.

Og selv Angela Merkels parti i Tyskland er bekymret, for dette er et større problem end alle andre i øjeblikket. Tyskland regner med at få helt op til 800.000 asylansøgere alene i år. Sverige og Tyskland, som tilsammen tager imod de fleste, der ankommer til Europa, oplever et kolossalt pres med efterfølgende politiske konsekvenser.

Ifølge de seneste meningsmålinger, der er foretaget i Sverige, kan et parti, som ikke engang var sikkert på at klare spærregrænsen for nogle år siden, bryste sig af at være det største i meningsmålingerne. Det er Sverigedemokraterna, som har nogenlunde den samme udlændingepolitik som Dansk Folkeparti herhjemme.

Men disse højreorienterede partier har heller ingen løsning på problemet bortset fra en automatisk telefonsvarer, der siger, at der ikke er nogen hjemme, og vi ønsker heller ikke, at nogen kommer hjem til os.

LÆS BO LIDEGAARD

Befolkningerne i EU-landene er nervøse, antallet af umotiverede racistiske overfald stiger, fordi folk føler sig invaderede og er vrede på politikerne, som er handlingslammede. Mange lande som Ungarn og Makedonien er begyndt at bruge militær for at standse den mængde unge, som flygter igennem landet for at fortsætte deres rejse videre mod nord.

Lad os se på, hvorfor problemet har vokset sig så stort. Europa grænser op til lande og områder med store politiske konflikter. Ukraine, Tyrkiet, Egypten, Syrien, Libyen, Irak, osv. Disse lande er præget af politisk uro, som kræver militær intervention. Men i de sidste mange år har samtlige EU-lande skåret drastisk ned på militærbudgetterne. Man er blevet fuldkommen afhængig af USA for at varetage sine sikkerhedsinteresser. NATO’s militære samarbejde er slet ikke moderniseret til at forhindre den nuværende flygtningekatastrofe.

Europa har brug for en leder, som helt utvetydigt siger til flygtningene, at de nok skal få mad, kost og et sted at bo. Men de skal tilbage.

Jeg foreslår slet ikke, at man skal foretage et militært angreb à la Irak. Nej, jeg mener, at når konflikten spidser til, og den uskyldige civilbefolkning bliver presset til at forlade landet, burde der være en mulighed for at intervenere med det formål at skaffe en slags fredelig zone, hvor internationale styrker kan bringe forsyninger frem og give lægehjælp. Det handler om at forhindre de omkringliggende fejlslagne stater i at kollapse med efterfølgende flygtningekatastrofer som resultat. De fleste mennesker vil helst blive i deres eget land. Det er kun, fordi det bliver umuligt at opretholde en tålelig tilværelse, at man flygter.

Hvordan skal Europa håndtere den nuværende flygtningestrøm? Er det ikke muligt at tænke lidt ’out of the box’ for at finde en løsning?

Lad mig give et andet historisk eksempel på, hvordan man løste en flygtningekatastrofe. Det skete for 45 år siden. Indira Gandhi var Indiens kvindelige statsminister, da landet fik helt op til 10 millioner flygtninge fra Bangladesh.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Time Magazine beskrev dengang, hvordan der var så mange flygtninge i gaderne, at det var umuligt at komme frem i bil. Dette skyldtes, at Vestpakistan, det nuværende Pakistan, besluttede at slå ned på selvstændighedsbevægelsen i Østpakistan, som i dag er selvstændigt under navnet Bangladesh. Befolkningen i Østpakistan talte urdu, i Vestpakistan talte de bengali, og der var stor uenighed om, hvordan landet skulle regeres. Og for øvrigt var der 3.000 kilometers afstand imellem de to dele af Pakistan.

Med 10 millioner flygtninge i landet og verdens stærkeste magt imod sig – USA’s præsident Richard Nixon havde nemlig sendt skibe med tropper for at hjælpe Pakistan - og med pakistanske soldaters etniske udrensning blandt Bangladeshs befolkning, var det op ad bakke.

Indira Gandhi sagde først og fremmest til flygtningene i Indien, at de snart ville blive sendt tilbage til et sikkert land. Dermed signalerede hun, at de ikke skulle blive i Indien, men at de skulle modtage mad og rationer til at klare sig for i nogle få uger. Senere fik hun samlet en gruppe generaler. Den, som havde ansvar for fronten i den østlige del af landet mod Bangladesh, var en indisk jøde, General Jack Frederik Ralph Jacob. Som jøde vidste han udmærket, hvordan man kæmper mod en islamisk hær, som havde brugt etnisk udrensning og begået folkemord på næsten tre millioner bangladeshier.

Ud over en jødisk general havde Indira Gandhi givet det overordnede ansvar til generaler, som alle havde minoritetsbaggrund. En sikh var ansvarlig for landtropperne, en zoroaster (parsi) fik det overordnede ansvar for hele hæren. En muslim fik ansvar for luftangrebene, osv. Ved ikke at give ansvaret til en hindu gjorde hun det klart, at det ikke var en kamp om religion, og dermed fik hun endnu mere sympati. Resultatet blev, at Indien vandt krigen i løbet af nogle uger. 6,8 millioner ud af 10 millioner flygtninge kunne vende tilbage til Bangladesh.

LÆS LEDER

Husk lige, at det krævede handling. USA var imod det. Men hun var en leder, som vidste, hvad der var bedst for landet og regionen. Hun brugte en militær strategi for at undgå en af de største humanitære katastrofer i menneskehedens historie. Europa står i dag over for en udfordring af samme historiske dimension. Stribevis af fejlslagne stater, som grænser op til Europa, sender hver dag titusinder af flygtninge mod Europa i synkefærdige både. De skaber uro i de lande, der tager imod dem, og der kan opstå voldelige episoder, hvor folk begynder at tage sagen i egen hånd. Vi hører allerede om indvandrere i Tyskland og Østrig, som får bank og bliver udplyndret, bare fordi de ser anderledes ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Europa har brug for en ny stærk Indira Gandhi, som kan skabe tillid blandt befolkningen. Europa har brug for en leder, som helt utvetydigt siger til flygtningene, at de nok skal få mad, kost og et sted at bo. Men de skal tilbage. Tilbage og bygge deres lande op. Europa bliver måske i sidste ende nødt til at gøre ligesom Indien, finde årsagen til flygtningekatastrofen og være villig til at gøre brug af militær magt for at stoppe konflikten i de områder, hvor der hersker anarki. Men kan det nye Europa magte dette? En generation, som kun kender til musikfestivaler, strandture og disko-dancing, skal nu tage stilling til noget, der er meget seriøst.

Indien var heldig. Landet havde en statsminister, som gjorde det, der var hamrende nødvendigt på det tidspunkt. Hun afværgede ikke bare en af de største flygtningekatastrofer, men frigjorde hele nationen. Hun agerede i Indiens interesse, og det lykkedes hende at gøre sit land til en regional supermagt. Der var en årsag til, at flygtningene flygtede. Hun gjorde noget ved det. Europa bliver også nødt til gøre noget ved det nu. Ellers bliver det bare værre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden