Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overraskelsesbesøg. Narendra Modis besøg i Pakistan i julen blev den mest roste spontanaktivitet begået af en politisk leder i 2015. Betyder det, at atommagterne Indien og Pakistan, som har rivaliseret i årtier, skal blive venner igen?Foto. Koji Sasahara/AP (arkiv)
Foto: Koji Sasahara/AP

Overraskelsesbesøg. Narendra Modis besøg i Pakistan i julen blev den mest roste spontanaktivitet begået af en politisk leder i 2015. Betyder det, at atommagterne Indien og Pakistan, som har rivaliseret i årtier, skal blive venner igen?Foto. Koji Sasahara/AP (arkiv)

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver ærkefjenderne Indien og Pakistan venner igen?

Man kan kun håbe, at Pakistan og Indien, hvor ca. halvdelen af befolkningen er fattige og ikke kan læse eller skrive, kan lære at samarbejde

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en positiv overraskelse for mange den 25. december, at en af verdens største nyhedskanaler BBC valgte at bringe Indiens premierminister Narendra Modis besøg i Pakistan som den allerførste nyhed.

Det blev den mest roste spontanaktivitet begået af en politisk leder i 2015. Betyder det, at atommagterne Indien og Pakistan, som har rivaliseret i årtier, skal blive venner igen?

Før man kommer til en forhastet konklusion, er man nødt til at forstå, hvorfor Pakistan for første gang i landets historie har tilladt 120 mennesker, inklusive Narendra Modi, at rejse ind i landet uden visumkrav. Det var der nogle journalister i Pakistan, der undrede sig over. Men ingen skal have vidst, at Indiens premierminister, som havde været på et planlagt besøg i Rusland og var på vej tilbage efter at have indviet den afghanske parlamentsbygning bygget med hjælp fra Indien, pludselig skulle foretage et stop i Lahore.

Den 25. december er en kristen helligdag. Jesus Kristus har fødselsdag, og medierne plejer at vise et budskab fra paven eller nogle andre kristne præster som den første nyhed, men det kom bag på mig, at en ikke-kristen del af verden havde sat dagsordenen på selve juledagen. Der er flere grunde til at prioritere den nyhed.

For det første har både Indien og Pakistan atomvåben, og derfor kan alle konflikter mellem de to lande få konsekenser, ikke bare for de to pågældende lande, men for hele verden. Pakistan har også adgang til 'suitcase atomvåben', et mareridt for vestlige lande, hvis en ISIS-tilhænger skulle få fat i dem og begå et terrorangreb i en af de største byer i Vesten.

Penge kan ikke købe alt. Saudiernes milliardinvestering i wahhabi-islam har ikke købt folkets sjæl.

Derfor er alle forsøg på at dæmpe konflikten mellem de to ærkerivaler en god nyhed. Men lad nu det ligge. Den 25. december er skam også en helligdag i Pakistan. Landets grundlægger Mohammed Ali Jinnah har fødselsdag samme dag, og det har landets premierminister Nawaz Sharif også.

Dagen er hellig, og hvis Narendra Modi skulle gøre indtryk på pakistanerne, var tidspunktet meget nøje valgt. Det gjorde endnu større indtryk, at Modi sagde ja til en invitation til at besøge Nawaz Sharif hjemme hos ham privat. Det er lidt ligesom dengang Anders Fogh Rasmussen besøgte George W. Bush på hans ranch i Texas. Billedet af Modi og Sharif hånd i hånd, og hvor de giver hinanden et knus, blev den bedste nyhed for fredselskende mennesker på det store kontinent med over en milliard indbyggere.

Men som sagt har Pakistan muligvis for første gang i landets historie tilladt indrejse af en indisk delegation på over 120 mennesker uden visumkrav. Man er nødt til at forstå, hvorfor Pakistan nu viser vilje til forhandling.

Jeg kan huske, da mellemøstkorrespondent og -ekspert Anders Jerichow var inviteret i Deadline for at forklare, hvilken betydning en ny koalition mod ISIS, startet på initiativ af Saudi-Arabien, skulle have for Syrien. Jeg tænkte, at man satte ræven til at vogte gæs. De 34 muslimske lande inkluderede også Pakistan.

Jerichow har siden skrevet en god artikel i Politiken den 17. december, hvor han nævner, at måske er ikke engang tre koalitioner nok til at smadre ISIS. Men det, som verdenssamfundet ikke vidste, var, at Pakistan faktisk ikke havde givet Saudi-Arabien deres samtykke til at deltage i den nye koalition af muslimske lande. Man var nemlig klar over, at denne koalition ikke var andet end endnu et forsøg på at genere Iran. Hvorfor skulle Pakistan indrages ind i en intern magtkamp mellem de sunni-dominerede saudier og det shia-dominerede Iran?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pakistan var udsat for endnu et dilemma, fordi det altid bliver associeret med Saudi- Arabien. Det er lykkedes for Saudi-Arabien at sprede deres wahhabi-islam ved at donere penge til pakistanske madrassaer. Den amerikanske præsident Ronald Reagen, Søren Pinds helt, var faktisk med til at overbevise Pakistan om, at den vigtigste hellige krig var at bekæmpe kommunisterne i Afghanistan.

New York Times har dokumenteret, at Pakistans diktator Zia-ul-Haq, som kuppede sig til magten, og Ronald Reagen havde et udmærket samarbejde. Henry Kissenger og Ronald Reagens Amerika har faktisk støttet mange despoter, inklusive saudierne, som dengang så en god mulighed for at sprede wahhabi-islam ved at købe pakistansk arbejdskraft.

I snart et halvt århundrede har saudi-arabisk wahhabi-islam fået mulighed for at udfolde sig i tusindvis af madrassaer (religiøse skoler), og da olieprisen steg og gjorde Saudi-Arabien til et af de rigeste lande i verden, var det kun et spørgsmål om at poste masser af penge ud og få sin vilje.

Pakistan har tilladt dette i snart 45 år. Men måske står landet ved en skillevej. Mødet mellem Modi og Sharif er tegn på, at en skilsmisse er på vej mellem Saudi-Arabien og Pakistan. Pakistan vil hellere tilbage til sin ungdomskæreste, Indien. I 2015 er situationen en anden. Pakistanerne har langt om længe indset, at venskabet med saudierne har kostet dem deres image. Al Queda-lederen Osama Bin Laden havde gemt sig i Pakistan, talibanerne har dræbt tusindvis af uskyldige mennesker i Pakistan, nye er begyndt at dræbe selv børn af pakistanske militærchefer, og religøse konflikter vil ingen ende tage.

Pakistan har også en meget stor shia-muslimsk befolkningsgruppe, som føler sig marginaliseret. Mange af disse shia-muslimer bor i et område, Baluchistan, som grænser op til Iran. Hvis Pakistan skulle gå med i en sådan koalition for at støtte Saudi-Arabien, kommer de i direkte konflikt med Iran på den anden side af grænsen. De har ikke brug for endnu en intern konflikt ud over de religiøse spændinger.

Penge kan ikke købe alt. Saudiernes milliardinvestering i wahhabi-islam har ikke købt folkets sjæl. Pakistanerne ser stadigvæk indiske bollywood-film og forstår nu, at det var en historisk fejltagelse overhovedet at have givet saudierne så meget indflydelse. Muhammed Ali Jinnah, grundlæggeren af Pakistan, havde en vision om et fredeligt, moderat islamisk Pakistan. Pakistan har bevæget sig langt væk fra hans vision, og befolkningen i Pakistan udtrykker større frustration end nogensinde før over at have solgt landets omdømme ved at have en så tæt alliance med Saudi-Arabien. Denne er ved at smuldre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan kun håbe, at Pakistan og Indien, hvor ca. halvdelen af befolkningen er fattige og ikke kan læse eller skrive, kan lære at samarbejde. De er faktisk samme folkeslag, de ligner hinanden, taler samme sprog, har samme cuisine, synger samme sange, når de er glade, og har utroligt meget at vinde ved, at samarbejde kan gøre det unødvendigt at bruge så mange milliarder på våben.

Harvard Universitet har i en rapport for nylig påpeget, at Indien måske vil opleve den hidtil største økonomiske vækst i hele verden. Man plejer at sige, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Pakistan kan sagtens være med i den fest. Derfor er mødet mellem Modi og Sharif mægtig interessant. Derfor tillader Pakistan inderne at rejse ind i landet uden visum, og hvis fredsinitiativet lykkes, kan dette faktisk blive århundredets bedste succeshistorie. Forestil jer en pendant til EU, hvor ærkefjenderne Indien og Pakistan bliver venner! Spørgmålet er, om Pakistan er parat til at blive skilt fra Saudi-Arabien for at blive gift med Indien igen. Vi ved fra danske erfaringer, at sådan noget godt kan lade sig gøre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden