Ons dag aften på 'Borgen'. Jeg stirrer på Kristiansen og kan se, at han er lige så paf som mig - en ny skattesag? Vi havde lige diskuteret dagens begivenheder, da Poul Erik Skammelsen mumlede noget om Thorning-Schmidt og endnu en skattesag i B. T. - og i 22-Nyhederne om lidt. Et minut senere står vi i TV 2's redaktionslokale foran et tændt fjernsyn. I dag er det søndag. Vi har vænnet os lidt til tanken om S-lederens nye skattesag. Men skruer vi tiden tilbage til torsdag og fredag, var alene et blik ned ad sladderaviserne spisesedler garantien for nogle elendige dage i den røde valgkampsledelse. De fleste var grebet af forståelig målløshed. For at kaste mig lige ud i konklusion: Selv om vi antager, at Thorning-Schmidt har en sort plet i hjernen, når det kommer til hendes privatøkonomi, er lidt for glad for (skatte) penge og er udspekuleret af natur, da berettiger 'den nye skattesag' ikke i substansen til nogen form for panik eller skandale. Det har naturligvis heller ikke været forventningen hos B. T. eller hos kilden til de fortrolige skatteoplysninger. Sidstnævnte har været fuldt ud klar over, at en hvilken som helst skattehistorie - hvor tynd den end forekommer - er nok til at rulle hele Thorning-Schmidts skattemæssige Golgatavandring op igen. Og dermed sikre dagevis af negativ omtale til statsministerkandidaten. Kilden ved, at det er langt bedre, hvis vælgerne i dagevis diskuterer, om hun er en skurk eller et offer for en ondsindet smædekampagne, end om regeringen er lykkedes med sundhedsvæsenet, arbejdsløsheden, efterlønnen osv. Og alene nærværende analyse er beviset på, at kilden bag lækken har regnet rigtigt. Jeg synes heller ikke, at der er et mere relevant emne at skrive om denne søndag. Den blå blok håber, hvilket er fair nok. Løkke ligner i fromhed en katolsk præst før en påskemesse, når han ivrigt taler om 'sagen'. Også fair nok. Det er magten i Danmark, som det handler om, og andres ulykke er - især i politik - ikke at foragte. Timingen er perfekt. Den blå blok er en smule på fremmarch på grund af bl.a. Søvndals panikmeldinger om 24-års regel m. m. og mangler måske kun et lille venligt skub for at rykke foran. Og der er en uge til valget, hvorfor det er nu eller aldrig. Forsøget på karaktermord på S-lederen vil dog næppe gå hjem af mindst tre grunde. For det første, fordi vælgerne nu er tunet ind på politik. De hører rent faktisk efter og er interesseret i at orientere sig om den situation, som vil blive deres efter valgdatoen. Hvordan går det med min økonomi, med boligen, med millionærskatten? Hvordan med antallet af udlændinge? Hvordan med sygehusene, you name it! Mordforsøget på Thorning-Schmidts karakter er i den sammenhæng forvirrende hvid støj, som flytter fokus fra det centrale. Som sladder er det godt stof - spørg B. T. og EB - men det er det. Måske ser vi et dyk i målingerne nu, men på valgdagen er det glemt. For det andet sætter vælgernes fokus på den politiske substans dem i stand til hurtigt at afkode 'den nye skattesag'. De er i træning så at sige, og de har sat tiden af. Thorning-Schmidt har ikke gjort noget ulovligt, sagen er afsluttet, og i dette land, hvor skatten ikke ligefrem er ubetydelig lav, er det en nationalsport at sikre sig imod at betale for meget. For det tredje blev Thorning-Schmidts skattesag fra tidligere - eller hendes mands skattesag - afklaret til parrets fordel. Det ved vælgerne, og derfor skal den næste sag være med substans, hvad denne ikke er. Betyder det, at S har det godt med sagen? Nej, selvfølgelig ikke. Thorning-Schmidt må igen bruge værdifuld tid på at tilbagevise, at hun er grisk, og at hun ikke har forsøgt at underløbe skattevæsenet mere, end den socialdemokratiske moral kan bære. Er den røde blok rystet? Ja, selvfølgelig. Det er statsministerkandidaten, der er tale om, for pokker. Men sådan er det i superligaen - bliver denne sag hendes banesår, vil hun tabe under alle omstændigheder. PS: Måske funderer De over, hvem der står bag lækken? Ret nemt. Man skal aldrig lede blandt embedsmænd; de har aldrig et motiv. Det er enten en skattepolitiker (-minister) eller en partipolitisk embedsmand, som har haft adgang til S-lederens 9-siders skatteredegørelse, som står bag. Og så er vi vel nede på cirka firefem ret indlysende personer, plus det løse. Alt godt, PEM
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























