Mange ligefrem jublede i partiet over Sass Larsens Jesusagtige genopståen, men det kolde spørgsmål handler nu om, hvad de ægte begejstrede (en del klapper af pligt, manden får jo magt over ordførerskaber) har at have begejstringen i? LÆS OGSÅRedaktører: Henrik Sass skal frelse Thorning-Schmidt Ikke alverden. Bagud med 6 procent til Lars Løkke og den blå blok og en samfundsøkonomisk fornuftig – men upopulær politik – må og skal Thorning-Schmidt finde på noget, som kan ruske op i dødvandet. Ellers er det slut.

Og Sass Larsens comeback var altså, hvad hun kunne finde på. Det er en klog udnævnelse af flere grunde, men derfra og så til at Sass Larsen - nu i Jesuskostume - ene mand kan vende statsministerpartiets voldsomme nedtur, er nok lidt for meget at håbe på. Tre gode argumenter for at hente Sass Larsen tilbage: Et. Der er faktisk brug for en gruppeformand, som kan banke gruppen på plads, når panikken martrer i den aktuelle historiske nedtur, og holde en tæt relation til statsministeren. Det er helt centralt for en statsminister, at der er styr på gruppen. Hendes energi skal lægges i ministergerningen. Mogens Jensen holdt ro og var ikke bange for at dele en kommando ud, men hans relation til statsministeren var ikke så tæt, som Sass Larsens vil blive. To. Ser man på de nøgne tal, er regeringsprojektet ved at ramle for statsministeren. Holder elendighederne et til to år mere, vil magtkampen om, hvem der skal efterfølge Thorning-Schmidt i formandstrøjen, gå i gang. Det er alt andet lige langt bedre for Thorning-Schmidt, at Sass Larsen pisser inde fra teltet og ud end ude fra teltet og ind. Hvis der er noget, Sass Larsen kan, er det at skabe intern splid; den slags splid, der opstår omkring magtopgør om formandsposten. Tre. Med Sass Larsen tilbage i inderkredsen omkring statsministeren er der kommet en person, som tør tage en beslutning. For et parti og en statsminister, som i den grad er torpederet under vandlinjen, er det ikke altid nemt at træffe større politiske beslutninger.