Den seneste tids hurlumhej omkring attentatforsøget på islamkritikeren Lars Hedegaard har for en stund kaldt det gamle udlændingespøgelse til live på Christiansborg.
Ingen politiker er så naiv, at man ikke er pinligt bevidst om, at udlændingesagen ikke er død, men kun slumret lidt ind. Og hvis der er én ting, regeringen ikke ønsker at have på dagsordenen oven i alle sine øvrige trængsler, er det en udstilling af dens dybe interne uenighed omkring udlændingepolitikken (S mod R og SF). Man må forkaste attentatforsøget mod Lars Hedegaard. Så er det sagt.



























