For godt to uger siden forsøgte en attentatmand forklædt som postbud tilsyneladende at slå Lars Hedegaard ihjel.
Fordømmelsen af overgrebet har været massiv, universel og velbegrundet. Den er kun blevet forstærket af, at Hedegaard er en offentligt kendt debattør og polemiker. Gerningsmanden er endnu ikke fundet, og ingen har taget ansvaret for overgrebet. I mangel af konkret viden om, hvad der ligger bag attentatet, føres nu en sært uvirkelig debat om, hvordan det skal udlægges, og hvad det betyder.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


