I går aftes var der forretningsudvalgsmøde i Venstre. Mens disse linjer skrives, ved jeg ikke, om Løkke stadig er formand, når mine ord læses. Løkke går af, eller Løkke fortsætter.
Jeg antager, at Løkke overlevede forretningsudvalgsmødet, selvom opbakningen til ham i Venstres inderste cirkler ikke er imponerende, men fordi opbakningen til, at partiet skal bevæge sig ud på den usikre vej med forventeligt Kristian Jensen som ny uprøvet formand et år før et valg, er endnu mindre.




























