Trafik er en nødvendighed. Et gode. Det er en forudsætning og et tegn på liv, arbejde og vækst. Derfor skal trafik ikke bekæmpes. Politikere skal gøre det så nemt som muligt for alle trafikanter at komme hurtigt rundt i byen. Det skaber velstand og gør borgernes hverdag nemmere.
I København har man gjort meget for udvalgte trafikanter. Det er fornuftigt at gøre det nemt at cykle og tage metroen. Det fremmer både sundheden og fremkommeligheden på vejene og er en stor gevinst for livskvaliteten. Det går vi brændende ind for.




























