Det virker desværre som om, det efterhånden er tilladt at sige hvad som helst om folk, der arbejder i finanssektoren. Prøv at lave den velkendte gamle test, hvor man udskifter bankfolk med indvandrere i nogen af de udtalelser, vi hører fra politikere, og døm selv, om det er en rimelig måde at tale om andre mennesker på:
Frank Aaen (Ø) betragter ALLE, der handler med valuta, som ’spekulanter’ og siger til Berlingske: ”Er det ikke bare en sidegevinst, hvis spekulanterne flytter ud af Europa. Det synes jeg”.
Prøv at forestille jer, hvis man omtalte indvandrere, pædagoger, skolelærere, politibetjente eller en hvilken som helst anden lovlydig gruppe mennesker på den måde og ønskede deres arbejdspladser ud af landet...
Man kan diskutere hvor meget af den økonomiske krise, der skyldes fejlagtig, for lidt eller for meget regulering af finanssektoren. Men uanset om man mener det ene eller det andet, er det uigendriveligt, at verden slet ikke kunne fungere uden finanssektoren, og at sektoren derfor ikke bør gøres til en modstander, som politikere skal bekæmpe.
Valutahandel er uundværlig, fordi den er nødvendig for al international handel med varer. Hvis ikke der veksles penge, kan vi ikke handle varer med lande med en anden valuta. Amerikanere og kinesere modtager ikke betaling i danske kroner. Så simpelt er det.
Valutahandel er derfor ikke en ond kapitalistisk sammensværgelse mod almindelige mennesker, sådan som Enhedslisten forsøger at fremstille det. Det er en samfundsgavnlig og uundværlig aktivitet.
Og også resten af den finansielle sektor er nødvendig for at få økonomien til at glide. Hvis ikke vi havde banker og bankdirektører, ville vi ikke kunne spare op eller låne penge. Så ville vi ikke have nogen investeringer, og så ville vi ikke have nogen vækst og velstand.
Der er ikke noget overraskende i, at Enhedslisten forsøger at dæmonisere og bekæmpe kapitalismen. Det er direkte dumt og imod al økonomisk lærdom, men det er ikke overraskende fra den kant.
Resten af samfundet skylder derimod vores kapitalistiske økonomiske system og de mennesker, som arbejder i det, det meste af vores velstand. Vi har brug for bankerne og vores valutahandlere. Vi skal ikke forsøge at forhindre deres arbejde ved at pålægge dem straf-skatter. For vores egen skyld skal vi ønske, at finanssektoren trives og respektere de mennesker, der arbejder i den.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee