Det har i de sidste ti år været en enorm drivkraft for mange venstreorienterede at kæmpe for at sætte Dansk Folkeparti udenfor indflydelse. Og jeg har da også selv en gang i mellem været lidt træt af det årlige Pia Kjærsgaard-show, når finanslovene skulle vedtages.
Nu ser vi så, hvad alternativet er. Det er ikke bred fordragelighed og farvel til blokpolitikken. Det er, at Enhedslisten har afløst Dansk Folkeparti som partiet med de afgørende mandater. Johanne Schmidt-Nielsen har nøjagtigt den samme position i dansk politik, som Pia Kjærsgaard havde før valget.




























