Når historikerne om hundrede år kigger tilbage på vores tid, vil de næppe ofre ret meget tid på at diskutere, hvem der afbrød mest i tv-debatterne ved folketingsvalget i 2015, eller hvem der begik løftebrud eller så bedst ud. Det er tragisk så meget spalteplads den slags bavl kan trække i forhold til, hvor ligegyldigt det er for Danmarks fremtid.
Derimod vil historikerne utvivlsomt interesse sig for, om Danmark fortsætter ned af ranglisten over verdens rigeste lande og dermed afslutter sin storhedstid, eller om vi får endt udviklingen. De vil formentlig også interessere sig en hel del for forsvars- og udenrigspolitikken.
Og endelig må det være umuligt for selv den mest politisk korrekte Politiken-læser at forestille sig andet end, at fremtidens historikere også vil bide mærke i, om Danmark fortsætter opbygningen af større og større etniske mindretal og dermed permanent ændrer sin befolkningssammensætning.
Det er disse emner, som former Danmarks fremtid, og derfor også dem, vi burde bruge mest tid på.
Selvom statsministeren rejser rundt med et skønmaleri om, at det går godt for dansk økonomi, så er fakta, at stort set alle vores naboer overhaler os. Ifølge en opgørelse fra OECD fra efteråret, har vi udsigt til den 6. mindste økonomiske fremgang (=vækst) i de næste 15 år. Mange lande vil overhale os, og medmindre vi vender udviklingen, vil det blive vores eftermæle:
Dette var årene, hvor Danmark sakkede yderligere bagud, fordi visse politikere lykkedes med at bilde folk ind, at det var umuligt at have andet end verdens højeste skatter og en evigt ekspanderende offentlig sektor med ekstremt generøse offentlige ydelser. Historikerne vil næppe forstå, hvordan så mange kunne tro på noget så ulogisk, men det er jo ikke første gang, folk er blevet ført bag lyset.
Styrker vi ikke vores forsvar og dermed yder vores til at stoppe Putins aggressioner risikerer det i fremtiden at blive skrevet ind i historiebøgerne som et kæmpe svigt
Rasmus Jarlov
Måske bliver dette også årene, hvor vi lader Rusland omforme landkortet i Østeuropa? Det er svært at forudse men kan hurtigt blive tilfældet. Styrker vi ikke vores forsvar og dermed yder vores til at stoppe Putins aggressioner risikerer det i fremtiden at blive skrevet ind i historiebøgerne som et kæmpe svigt.
Hvis Rigsfællesskabet falder endeligt sammen på grund af dansk ligegyldighed, vil det også blive husket til evig tid som afslutningen på en tusindårig epoke for Danmark som et rige, der er større end indsejlingen til Østersøen. Den ultimative småstatsstatus vil være nået. Det vil være en kæmpe historisk milepæl, og man vil undres over, hvor lidt interesse, der egentlig var for det.
Udlændingepolitikkens retning har også potentiale til også at stå i historiebøgerne om tusind år. For hvis vi fortsætter med at udvide de etniske mindretal i Danmark, er det en permanent forandring af Danmarks demografi.
Uanset om man tror, indvandringen medfører et multikulturelt paradis, eller om man som jeg forudser kultursammenstød, parallelsamfund og et etnisk opdelt klassesamfund, må man anerkende, at udlændingepolitik hverken er populisme eller ligegyldigt. Det er en kæmpe beslutning, som vil forme Danmarks fremtid.
Hvis man er enig i, at Danmarks retning og de store beslutninger er vigtigere end, hvem der virker hyggeligst på tv, kan det anbefales at stemme derefter.
Enhver må afgøre med sig selv, hvor man synes, Danmark skal være om 100 år, men det er dette, politik handler om.
Skriv kommentar