Når historikerne om hundrede år kigger tilbage på vores tid, vil de næppe ofre ret meget tid på at diskutere, hvem der afbrød mest i tv-debatterne ved folketingsvalget i 2015, eller hvem der begik løftebrud eller så bedst ud. Det er tragisk så meget spalteplads den slags bavl kan trække i forhold til, hvor ligegyldigt det er for Danmarks fremtid.
Derimod vil historikerne utvivlsomt interesse sig for, om Danmark fortsætter ned af ranglisten over verdens rigeste lande og dermed afslutter sin storhedstid, eller om vi får endt udviklingen. De vil formentlig også interessere sig en hel del for forsvars- og udenrigspolitikken.




























