Man skal ikke længere straffes for besiddelse af narkotika – sådan lyder forslaget fra Liberal Alliance ved partiets sommergruppemøde i søndags. Forslaget har allerede, som fuldt ud forventet, mødt skinger modstand, bl.a. fra Venstres Sophie Løhde, der mener at vi skal tage afstand fra heroin i skolegården.
Hvordan vi kom fra afkriminalisering af narkotika til skolegårds-narkomaner er nok en gåde for de fleste, men det tyder jo alligevel på, at der er behov for at forklare Løhde m.v. hvorfor afkriminalisering af narkotika er et af de bedste forslag fra et dansk parti i nyere tid – derfor dette indlæg.




























