»Hvornår melder du dig ind hos de Radikale?« Denne gang kom opfordringen fra et byrådsmedlem i Venstre, men jeg hører ofte samme besked fra medlemmer af alle borgerlige partier - inklusiv fra mange i mit eget parti.
Men jeg står bare tilbage med et ansigt der ligner ét stort spørgsmålstegn. Hvorfor skal jeg melde mig ind hos Radikale Venstre, når jeg er mere liberal end de fleste? Hvorfor er det ikke tilladt at have et optimistisk syn på indvandring på den danske højrefløj?




























