Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nutidens liberalister gemmer sig væk i jakkesæt og kommissionsrapporter, og har dermed glemt liberalismens menneskelige ansigt. Det skriver den liberale debattør Rasmus Brygger, der mener at det er på tide at tage liberalismens værdikamp op igen. Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen og Henrik Haupt

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg kan godt forstå, at I ikke kan lide os liberale

Liberalismen har akut behov for en genfortælling.

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er let at forstå, hvorfor mange afskyr liberalismen. Mænd i jakkesæt, der igen og igen fortæller om behovet for lavere skatter til de rigeste, at virksomhederne skal have mere råderum, at vi ikke har råd til flere indvandrere, og at de arbejdsløse skal gøre mere for at komme i arbejde, er ikke altid lige kønne at se på. Vi liberale har virkelig skabt os selv et elendigt image.

Det er jo ikke, fordi der er noget galt med en lavere topskat eller det at sørge for at begrænse arbejdsløsheden. Topskatten er den suverænt mest væksthæmmende skat, og med vækst bliver alle i samfundet rigere – ikke kun de rigeste. På trods af at arbejdsløsheden ikke er enorm i Danmark, er det også et reelt problem, at gevinsten ved at tage sig et arbejde er for lav.

Men prøv du at smide et par kommisionsrapporter på sofabordet hos kontanthjælpsparret i Ballerup, og forklar den økonomiske teori bag dynamiske effekter ved marginalskattelettelser. Det var, hvad Liberal Alliance gjorde med 2025-planen under valgkampen, og det virker hamrende godt – særligt på økonomer og topskatteydere.

Men kan man virkelig bebrejde, at den almindelige dansker har svært ved at spejle sig i liberalismen? Vi bliver mødt med anklager om at være kolde og kyniske, men svarer igen med et Excel-ark og en nøje udarbejdet rapport, der viser, hvor gode vi er. Og som en ideologi, der har udviklet sig til mere at være talsmand for økonomisk teori end en bastion for vigtige medmenneskelige principper og værdier, har vi mistet det menneskelige ansigt totalt.

Det skal overhovedet ikke være muligt at kalde en liberal kold og kynisk

Hvornår udviklede vi os fra at være dem, der satte livet på spil i kampen for demokrati for de underprivilegerede til at være, i befolkningens øjne, repræsentanter for den privilegerede klasse? Hvorfor er liberale i dag antifeminister, når de første store ligestillingsforkæmpere i både England og USA var glødende liberalister? Og hvordan er vi gået fra at være bevægelsen, der afskaffede merkantilismen og kæmpede mod de lukkede grænser, til i dag at være indvandrerskeptiske?

Nogle vil kalde den udvikling for neoliberalisme, men det vil jeg ikke. Liberalismen i dag er den samme, som den var dengang, men vi, dens repræsentanter, har bare givet afkald på alt det, der har gjort den folkelig og sympatisk. Og det er en historisk udvikling, der har klemt liberalismen fast et sted på højrefløjen, hvor den rettelig ikke hører til.

Da arbejderne omkring 1900 kæmpede for bedre løn og vilkår, overlod vi kampen til socialisterne. Da de unge i 60’erne råbte og skreg om hjælp til deres ret så liberale frigørelsesprojekt, vendte vi dem ryggen – og lod hippierne blive røde. Og når vi i dag oplever den værste flygtningekrise i min levetid, forsøger vi ikke at komme med liberale løsninger på problemet – nej, vi overlader medmenneskeligheden til socialisterne.

Vi bliver mødt med anklager om at være kolde og kyniske, men svarer igen med et Excel-ark og en nøje udarbejdet rapport, der viser, hvor gode vi er

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det så et under, at arbejderne i dag ser socialisterne som de solidariske? At det er venstrefløjen, vi associerer med frigørelse og fællesskab? At kampen for tolerance domineres af røde? Virkeligheden er, at liberalismen som ideologi og politisk bevægelse er sprængfyldt med både solidaritet, frigørelse, fællesskab og tolerance. Liberalismen har ikke behov for at blive omdefineret, men den har omvendt et akut behov for en genfortælling. Vi skal ikke bare huske hinanden på liberalismens helt afgørende betydning for de rettigheder og det samfund, vi har i dag, men vi skal også huske på, at historien forpligter for liberale i dag.

Det skal overhovedet ikke være muligt at kalde en liberal kold og kynisk, for det skal stråle ud af enhver liberal, at det allervigtigste i denne verden ikke er tallene på bundlinjen, men at vi har et samfund med plads til alle, med gode vilkår for alle og med rigdom til alle. Der skal slet ikke være tvivl om, at liberale er folkets repræsentant mod eliten, at det er dem, der kæmper for minoriteterne, for de allersvageste i samfundet.

Den gode nyhed er, at det er muligt. For alt dette er præcis, hvad liberalismen handler om. Det er troen på mennesket, der gør, at vi ikke mener, at politikerne skal have uindskrænket magt, og det er ideerne om retfærdighed, der betyder, at liberale ikke vil lade kasseekspedienten betale for de velhavendes teaterture. Men det vil ingen lytte til, så længe vi gemmer os bag slipseknuder og regneark. Det er kun os liberale, der har skylden for vores elendige image. Og det er kun os, der kan redde liberalismen fra os selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden