Den igangværende hestekødsskandale har afdækket enorme problemer med fødevarekontrollen i EU.
Den ene afsløring af svindel afløser den anden og blotlægger et marked, hvor forbrugerne ikke kan regne med, hvad der står på varedeklarationen. F.eks. om oksekødslasagnen rent faktisk også indeholder oksekød og ikke hestekød, eller hvad fupmagerne nu kunne finde på at putte i maden.




























