Hvis man har set ét klip fra debatten onsdag nat mellem Harris og Trump, er det dét klip, man har set:
Det absurde øjeblik, hvor Trump påstår, at Ohios kæledyr bliver ædt af haitiske migranter. Klippet var som skabt til at gå viralt. »Talk about extreme«, grinede Kamala Harris, da hun fik ordet. Og for mange var det et billede på debatten som helhed: en knusende sejr til Harris, som i storform udstillede Trumps »samme gamle drejebog« af løgne og perfide angreb. Nogle mente endda, at det var aftenen, hvor Trump reelt tabte præsidentvalget.
