Der er ualmindelig langt mellem antropologiske fagbøger, der får en gennemslagskraft som Florence Bergeaud-Blacklers bog, ’Broderismen’.
Bogen har ikke bare vakt stor opsigt i hendes hjemland Frankrig, men også her i Danmark, hvor den ramte perfekt ind i debatten, anført af Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad og hans ’tredje erkendelse’, om, at fundamentalistiske muslimer har infiltreret velfærdsstaten og nu udnytter deres magt til at fremme islamiske værdier.
