Kvinder på deltid er med til at presse den danske velfærdsmodel. Når de unge kvinder har travlt med at komme tidligt hjem fra arbejde for at passe familien, går det i sidste ende mest af alt ud over dem selv.
Det er essensen i den nye bog ‘Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie og lige liv’, der er skrevet af økonomerne Anne-Mette Barfod og Nina Smith, og som ikke helt tilfældigt udkom 7. marts – dagen inden kvindernes kampdag.


