På det sort-hvide foto fra Bispebjerg Kirkegård en novemberdag i 1932 ligner de to rækker unge mænd, der flankerer optoget med kisten, ved første øjekast noget, man har set tusind gange før. Uniformerne, opstillingen i snorlige rækker, højrearmene strakt skråt, kraftfuldt og parallelt opad, på symmetrisk række over de ranke overkroppe.
Men de unge mænd, der flankerer Werner Nielsens kiste, er ikke nazister. De er DSU’ere, medlemmer af de danske socialdemokraters ungdomsparti. Ham, der fire dage forinden med et slag med et kosteskaft i venstre tinding har dræbt deres 20-årige DSU-kammerat i gadekamp omkring politisk plakatopsætning, er ungkommunist. Også han er fra et ungdomsparti, der helt som DSU’erne er dybt tiltrukket af uniformer, skråremme, ensretning, værn og faner. Af at forme en slags milits.
