Mens historikeren René Karpantschof undersøgte uniformeringen, militariseringen og voldsparatheden i mellemkrigstiden, begyndte han at få sved på panden.

Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag

Foto: DSU flankerede kisten med uniformer og strakt armhilsen, da deres partikammerat, den 20-årige bagersvend Werner Nielsen, blev stedt til hvile 13. november 1932. Dagen efter var de igen i slagsmål med unge kommunister. Arkivfoto: Holger Damgaard/det Kongelige Biblioteks billedsamling
Foto: DSU flankerede kisten med uniformer og strakt armhilsen, da deres partikammerat, den 20-årige bagersvend Werner Nielsen, blev stedt til hvile 13. november 1932. Dagen efter var de igen i slagsmål med unge kommunister. Arkivfoto: Holger Damgaard/det Kongelige Biblioteks billedsamling
Lyt til artiklen

På det sort-hvide foto fra Bispebjerg Kirkegård en novemberdag i 1932 ligner de to rækker unge mænd, der flankerer optoget med kisten, ved første øjekast noget, man har set tusind gange før. Uniformerne, opstillingen i snorlige rækker, højrearmene strakt skråt, kraftfuldt og parallelt opad, på symmetrisk række over de ranke overkroppe.

Men de unge mænd, der flankerer Werner Nielsens kiste, er ikke nazister. De er DSU’ere, medlemmer af de danske socialdemokraters ungdomsparti. Ham, der fire dage forinden med et slag med et kosteskaft i venstre tinding har dræbt deres 20-årige DSU-kammerat i gadekamp omkring politisk plakatopsætning, er ungkommunist. Også han er fra et ungdomsparti, der helt som DSU’erne er dybt tiltrukket af uniformer, skråremme, ensretning, værn og faner. Af at forme en slags milits.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her