Kongeriget Danmark har prøvet det før: at miste land. Norge i 1814, Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864, Island i 1944. Hver gang er kongeriget blevet mindre, og hver gang er tabet blevet indskrevet i en national fortælling om nederlag, samling og indre mobilisering.

Derfor er det heller ikke givet, at et muligt fremtidigt farvel til Grønland – uanset om det sker efter grønlandsk ønske eller under amerikansk pres – vil ryste den danske selvforståelse synderligt. Tværtimod, siger historiker Rasmus Glenthøj:

»Svaret er nej – overhovedet ikke. Det er den provokerende sandhed: En grønlandsk løsrivelse vil ikke ændre grundlæggende ved vores egen forståelse af dansk historie«.

Glenthøj er nylig tiltrådt professor på Syddansk Universitet og en af landets førende eksperter i dansk og europæisk stormagtspolitik, imperier og sammenbrud – fra Napoleonskrigene til begyndelsen af 1900-tallet. Han har gennem årene viet sin forskning til at forstå, hvordan små stater som Danmark navigerer, når store magter skubber og trækker, og hvordan tab og territorielle udfordringer former vores nationale selvforståelse.

Derfor var hans umiddelbare reaktion på de seneste ugers trusler fra Trump og hans rådgiver Stephen Miller om at overtage Grønland også klar: »The empire strikes back«.

For Glenthøj lød det som et tydeligt ekko af den blanding af imperialisme og nationalisme, der flere gange i historien har påvirket Danmarks rolle i verden udefra. Og selv om Trump under ugens topmøde i Davos umiddelbart lagde sine trusler om at overtage Grønland med magt i skuffen, er debatten om Grønland og landets betydning for kongeriget langt fra forstummet.