For at motivere arbejdsløse til at komme i beskæftigelse har Folketinget siden 2002 gennemført en række ændringer på kontanthjælpsområdet.
Tanken er, at kontanthjælpsmodtagere ved en nedsættelse af kontanthjælpsydelsen vil blive yderligere motiveret. Ændringer på kontanthjælpsområdet omfatter indførelsen af starthjælpen og dermed den lavere introduktionsydelse for flygtninge i 2002; en automatisk nedsættelse af kontanthjælpen efter seks sammenhængende måneder på kontanthjælp (2003); kontanthjælpsloftet (2004); og senest indførelsen af 300-timers reglen (2007). At modtage en lavere ydelse betyder, at man modtager mindre end den almindelige kontanthjælp. Modtager man starthjælp eller introduktionsydelse, er der tale om en månedlig ydelse, som for en enlig ikke-forsørger ligger godt 3.000 kroner under den almindelige kontanthjælp. Hvad angår den automatiske nedsættelse samt kontanthjælpsloftet, er det meget forskelligt, hvor stor nedsættelsen af ydelserne er, da det afhænger af mange faktorer – men nedgangen ligger i størrelsesordenen 500-1.000 kroner per måned. Nyskabelse i dansk socialpolitik DER ER TALE om en nyskabelse i dansk socialpolitik: Det er baggrunden for forskningsprojektet ’Konsekvenser af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag’, som gennemføres af en forskergruppe under Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, omfattende forskere ved Casa, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Sociologisk Institut. Formålet er at undersøge de forskellige konsekvenser, der følger af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag, og vurdere de forskellige effekter, det har at leve et hverdagsliv, hvor forsørgelsen er baseret på de laveste ydelser. Den første rapport belyser, hvor mange og hvem der modtager de laveste ydelser, og hvordan det går personer og familier på de laveste ydelser i forhold til deres senere beskæftigelse og forsørgelse. Data dækker perioden fra 2004 til og med 2007. Undersøgelsen er tilrettelagt som en registerundersøgelse baseret på udtræk fra forskellige registre. Lave ydelser UNDERSØGELSEN viser, at 70.000 personer i kortere eller længere tid har modtaget de laveste sociale ydelser i perioden 2004-2007. Desuden har 13.000 andre voksne og 52.000 børn været berørt af de laveste ydelser, da de har delt husstand med en modtager. Samlet drejer det sig altså om i alt 135.000 voksne og børn, der direkte eller indirekte er berørt af de laveste sociale ydelser. I forhold til fordelingen i befolkningen som helhed er der tale om en overvægt af par med børn og enlige med børn blandt dem på de laveste ydelser. Også sammenlignet med en sammenligningsgruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere er der en klar overvægt af par med børn. De laveste ydelser modtages således i særlig høj grad af par med børn. Blandt de personer, som modtog de laveste ydelser i 2004, har 58 procent modtaget de laveste ydelser i mindst syv måneder. Enlige uden børn har modtaget ydelserne i kortest tid, mens 74 procent af par med børn har modtaget dem i mere end syv måneder. Det vil sige, at de fleste modtager de laveste ydelser i en længere periode. Det bekymrende er, at det er børnefamilierne, som primært bliver berørt af de laveste ydelser, og også dem, som modtager dem i længst tid. Man kan sige, at en af konsekvenserne af de lave ydelser er, at det i høj grad rammer børnefamilierne, og med risiko for at det aktuelt betyder afsavn for børnene – dette aspekt er genstand for en anden undersøgelse. Ud over den aktuelle effekt skal man ikke være blind for de langsigtede effekter af materielle og sociale afsavn i barndommen. Da fattigdom i høj grad hænger sammen med varigheden af en lav indkomst, ligger her en potentiel forklaring på, at fattigdomsproblemerne tilsyneladende er taget til inden for de seneste år. Undersøgelsen dokumenterer også en række andre forhold:
