Jeg altid anset Bent Melchior for en vidtskuende humanist, som jeg meget ofte har følt mig i overensstemmelse med – og som jeg hidtil kun har haft uenigheder med, når det gælder staten Israels politik. Melchior har altid med andre ord været en person, jeg har haft meget stor respekt for. Respekten er krakeleret med Melchiors lidt ondskabsfulde forsøg i dagens Politiken på at slå mig og mit parti i hartkorn med Dansk Folkeparti.
LÆS INDLÆG»Lykketoft hykler i udlændingedebat« Intet, jeg har sagt eller gjort, berettiger til dette lighedstegn. Jeg har kæmpet imod dæmonisering af mennesker med fremmed baggrund og for ordentlig behandling og bedre integration. Jeg har tordnet mod ’muslimer-bashing’ og talt for fornuftig dialog mellem forskellige religioner og kulturer. Hvis Bent Melchior går ind på min hjemmeside, kan han finde flere avisindlæg med dette indhold, også fra de seneste uger. Jeg har heller aldrig nægtet at debattere udlændingepolitikken eller sat radikale og Enhedslisten i skammekrogen som ekstremister i denne debat.

