Mogens Lykketoft har i et indlæg om forskelle mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fremført, at DF’s bekymring for de fremmede bidrager til dæmonisering, modvirker integration, skærper angst og modsætninger og slider på anstændigheden i det danske samfund. Jeg kunne for så vidt ikke være mere enig. Men jeg er forbløffet over, at det er Mogens Lykketoft, der fremkommer med de synspunkter, for virkeligheden er jo, at hans parti og for den sags skyld også SF har lagt sig i præcis det samme spor. Udlændingepolitik står ikke til debat. I et demokratisk samfund er et af de vigtigste spørgsmål blevet tabu. Man har sat de radikale og Enhedslisten i skammekrogen som ekstremister, der bare er ude på at åbne for indvandring gennem en ladeport, og som i øvrigt holder hånden over kriminelle, når bare de er muslimer.
V og K følger Pias vilje, for ellers bliver taburetterne trukket væk under dem. Og S og SF tier og samtykker, for de mener, at de ikke kan vinde det næste valg, hvis de har en egen udlændingepolitik. Det aftvinger respekt, at DF i det mindste siger, hvad de mener. De kan ikke fordrage fremmede, især ikke muslimer. Færdigt arbejde. Mor Pia har endog lært sine folk at udtrykke det på en måde, så de ikke kommer i strid med straffeloven. Det er endvidere lykkedes at tegne et skræmmebillede for befolkningen, så borgerne tror, at muslimerne er kommet til Danmark for at indføre sharialovgivning her. Det er vel ikke umuligt, at der er enkelte, der går rundt med sådanne fromme ønsker, men vi har jo også sendt gode danske mænd og kvinder til muslimske lande med den bagtanke, at muslimerne skulle blive kristne. Der er ingen grund til at frygte, at de muslimske missionærer vil kunne fremvise bedre resultater end de kristne.
