Alt er relativt, også fattigdom.
Det er ca. 80 år siden – før vi fik den første socialreform i begyndelsen af 1930’erne – at nogen dansker uforvarende blev så forarmet, at han og hans familie hverken havde at bide og brænde og et tag over hovedet. Anderledes med de romaer fra Rumænien, der nu rejser tusinder af kilometer for at komme til vores forjættede land. De pynter ikke i det velfriserede danske landskab, og forleden blev 23 af dem sendt hjem af politiet med besked om ikke at vise sig igen.

