Statslige forhandlingsparter måtte sluge kameler

Kompromiskunst. Resultatet blev et klassisk kompromis, da arbejdsgivere og arbejdstagere på det statslige område krydsede overenskomstklinger forleden. (arkivfoto)
Kompromiskunst. Resultatet blev et klassisk kompromis, da arbejdsgivere og arbejdstagere på det statslige område krydsede overenskomstklinger forleden. (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Hvordan kunne de faglige organisationer nikke ja til et resultat, der med sikkerhed betyder en faldende realløn i den toårige overenskomstperiode?

Da krisen ramte Danmark efter lønfesten ved forrige overenskomstrunde i 2008, gik lønudviklingen på det private arbejdsmarked i stå. Derfor er de offentligt ansatte kommet foran i lønudviklingen i forhold til den private sektor. Og da der er bred enighed om, at lønudviklingen på de to hovedområder skal følges ad, er der via reguleringsordningen en regning af betale. LÆS OGSÅFagforbund opgiver lønkampen Men det er ikke alene lønmodtagernes forhandlere, der har udvist tilbageholdenhed. Også den statslige arbejdsgiverpart måtte sluge et par kameler for at sikre forliget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her