Livia Jaroka, du blev valgt ind i Europaparlamentet i 2004, da Ungarn blev optaget i EU, under det slogan, at du ville ændre romaernes ’image’ i EU. Mener du, at romaernes image er blevet forbedret siden 2004? »Vi opfatter fortsat det at være roma som noget negativt. Der er stadig utrolig mange problemer med måden, europæere generelt forstår roma-befolkningen på i Europa. Da jeg blev valgt ind i 2004, ville jeg arbejde for et komplet paradigmeskift i forhold til romaernes image i de europæiske institutioner her i Bruxelles. Der er kommet væsentlig mere opmærksomhed på romaer de seneste seks år, og det er i sig selv godt. Men objektivt set bliver romaer fortsat kriminaliseret, marginaliseret og diskrimineret i mange lande i EU. Danmark er et fint eksempel på et land, hvor romaerne har fået en hård behandling«.
Mener du, at det enkelte parlamentsmedlem eller EU-kommissæren har en bestemt, forudfattet holdning til Europas største etniske mindretal? »Der er mange fordomme om romaer i EU, og dem er beslutningstagerne bestemt ikke fritaget fra. Det er begyndt at se lysere ud nu, hvor romaerne igen er kommet på dagsordenen. Det er dog stadigvæk nødvendigt med et paradigmeskift, fordi romaer er en del af Europas identitet, og efter 800 år i denne verdensdel burde de blive opfattet som en fast, integreret del af den europæiske civilisation. Men det gør de ikke. Du kan bare se på masseudvisningerne i Danmark, Frankrig og Italien. Når det kommer til romaer, behøver myndigheder ikke at respektere direktivet om fri bevægelighed. Der er andre regler for romaer sammenlignet med europæere i øvrigt – som om de er mindre værd. Og det er meget farligt. Sådan har det været de sidste 800 år for romaer«.
