I halvfemserne råbte en fagforeningsboss i Sverige i vrede »fisseflokken« efter svenske rødstrømper. Det blev startskuddet til en ophedet kønsdebat i Sverige.
I 10’ernes Danmark råber kvinderne ord som meningsfisse, klynkefisse og underbuksemenneske efter hinanden. Røde og blå fisser skælder ud på hinanden i troen på, at de har retten til at definere, hvad ’rigtig’ ligestilling er. Fissekastningen flytter intet i ligestillingen i hverdagen. Debatten er reelt en del af et selvpromoveringsudslip ud fra devisen: ’Se mig, se mine støvler, se mit hår, se min karriere, se mig sige fisse, se mig’ … Debatten bidrager i bedste fald til ordbogens variationer over ordet fisse.
