Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Xfactor. Rikke og Trine fremfører Joy Divisions 'Love Will Tear Us Apart' i X Factor på DR 1. Det burde de ikke have gjort, mener Henrik Marstal.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen (DR)

Xfactor. Rikke og Trine fremfører Joy Divisions 'Love Will Tear Us Apart' i X Factor på DR 1. Det burde de ikke have gjort, mener Henrik Marstal.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvalitetsmusik behandles respektløst i tv

Vi bør protestere, når god musik tilpasses tv, skriver Henrik Marstal i svar til Le Gammeltoft.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Le Gammeltoft.

Du kommenterede i din blog forleden min blog på Information.dk, hvor jeg kritiserer den i mine øjne respektløse anvendelse af Joy Divisions ’Love Will Tear Us Apart’ i X Factor for nylig.

LES BLOGMusik er da for alle! Att. Henrik Marstal

Din konstruktive pointe er den, at ingen sange i X Factor overhovedet har fortjent den vanskæbne at blive sunget inden for disse rammer, men at det alligevel er acceptabelt, fordi en række klassikere på den måde finder vej til et nyt publikum, og fordi vi ikke skal tage rammerne alt for alvorligt.

Som du citerer mig for at sige, er det jo ikke udelukkende skidt, at gode sange gennem et så bredt koncept som X Factor bliver hørt af et publikum, der måske får en uventet oplevelse ud af det og efterfølgende selv finder frem til originalversionerne. Det er vi helt enige om.

Og jeg er enig med dig i, at musik er for alle, og at ingen i princippet kan tage patent på, hvad god musik er. Det er faktisk en pointe, som jeg gør en del ud af i min bog om musiklytning, ’Jeg lytter, altså er jeg’ (Gyldendal, 2010).

Jeg er derimod helt og aldeles uenig med dig i, at vi, der arbejder med at formidle musik, bare skal lade stå til og ikke protestere, når helt særlige numre med en helt særlig betydning for mange bliver tilpasset til programmets format – eller voldtaget, som du i din blog kalder det.

Og jeg er uenig med dig i, at vi ikke skal tage X Factor alvorligt som fænomen, når flere millioner seere her konfronteres med coverversioner af ofte kendte sange.

Jeg har hele tiden været oprørt over den respektløshed, hvormed X Factor-konceptet konstant reducerer musik til et middel, mens målet i stedet er tv-mediets fejring af sig selv, dommernes selvpromoveringer, konceptets følelsespornografiske iscenesættelse samt deltagernes svingende præstationer.

Og dråben for mig – og det i første omgang udelukkende som musiklytter – var fremførelsen af netop ’Love Will Tear Us Apart’.

For mig er det en sang, hvis musikalske og tekstlige kvaliteter kombineret med dens element af sårbarhed og afmagt rummer en magi, der gør den fuldkommen uegnet til at blive fremført inden for det karaoke-koncept, som X Factor ret beset er.

Du er en musikkens ambassadør, Le, og du har en platform at stå på. Brug den nu.

At forstå denne sang som andet end et mål i sig selv er i mine øjne ganske enkelt en misforståelse. Skal den kunne fremføres respektfuldt, kræver det ikke blot en hørbar anerkendelse af denne sårbarhed og afmagt, men også en kunstnerisk legitimitet, som lader til at være fuldkommen irrelevant for konceptet, og som de optrædende i X Factor ikke kan forventes at være i besiddelse af.

Det er derfor, jeg protesterer.

At sange af eksempelvis The Beatles er blevet tilpasset programmet i en tidligere udsendelse, har jeg lidt sværere ved at hidse mig op over, fordi gruppens sange i forvejen altid er blevet anvendt i alle tænkelige sammenhænge, og vi har alle hørt dem fremført som muzak, som easy listening, som festnumre og meget andet.

Den omstændighed har medvirket til at give gruppens sangkatalog en robusthed, ja, en immunitet, hvilket til dels også er tilfældet for navne som Michael Jackson, ABBA og Gasolin’, der ligeledes er blevet fremført sange af i programmet.

Men ikke alle sange besidder denne immunitet. Og ikke alle sange er til salg, ligesom X Factor heller ikke uden videre kan købe eller fortære alt råt: Mon ikke der ville blive råbe højt, hvis Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’ eller Rage Against The Machines ’Killing In The Name Of’ pludselig blev fremført i programmet? Jeg tror det.

Men jeg tror ikke et sekund på myten om, at alle sange til enhver tid skal kunne fremføres totalt uafhængigt af den kontekst, de er opstået i.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For selvom musik er for alle, tror jeg ikke på, at al tænkelig musik lader sig fremføre i alle tænkelige sammenhænge. Så når konteksten helt ignoreres, sådan som det skete netop med fremførelsen af ’Love Will Tear Us Apart’, sætter DR jo faktisk sin egen troværdighed på spil som en kanal, der har mere end 50 års tradition for at formidle musik på musikkens egne præmisser.

Det er også derfor, at du og jeg skal og bør råbe op. For vi har et medansvar for, hvor hovedløst musik undertiden formidles på public service-kanalerne, hvis ikke vi giver vores utvetydige mening til kende.

Det kendetegner vores samtid, at en stærk kulturrelativisme har sat sig igennem, hvilket blandt andet vil sige, at selv udpræget kunstneriske manifestationer kan afkodes som pop og uforpligtende underholdning.

Men jeg tror ikke et sekund på myten om, at alle sange til enhver tid skal kunne fremføres totalt uafhængigt af den kontekst, de er opstået i.

Det er der mange gode ting at sige om, ikke mindst fordi det har betydet et opgør med det selvlegitimerende kunstbegreb, der inden for musikkens verden tidligere var totaltdominerende.

I dag er det snarere sådan, at ingen musik kan siges at have en objektiv værdi – for den har kun den værdi, som lyttere til enhver tid har valgt at tillægge den.

Men der er alligevel grund til være på vagt, fordi dette kultursyn risikerer at udvande enhver snak om værdier og om kunstnerisk kvalitet.

Hvis ikke vi tør tale højt om, at noget musik har mere værdi end andet – at noget musik er mindre egnet til at blive trukket gennem X Factor-møllen end andet – så risikerer vi at svigte musikkens måske vigtigste funktioner: At den kan inspirere os, holde os åbne og sårbare, gøre os afmægtige, bringe os sammen og give os fornyet håb, mod og tillid.

Som musikformidlere er vi begge forpligtede på at råbe op, når kvalitetsmusik bliver respektløst behandlet i fredagsunderholdningens hellige navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan ikke bare være ligeglade og dække os ind under den omstændighed ved vores 360 grader-orienterede samtid, at tingene altid bare kan ses fra alle sider.

For selvom alt er i spil, er vi med Søren Kierkegaards ord begge forpligtede til at forholde os absolut til det absolutte, hvis nogen skal tro på os, når vi holder fast i, at fantastisk musik er noget af det vigtigste og mest inspirerende her i tilværelsen, og at musikken er for alle.

Du er en musikkens ambassadør, Le, og du har en platform at stå på. Brug den nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden