I en del år har jeg periodevis arbejdet som jobkonsulent med at få ledige ud på arbejdsmarkedet.
Jeg har gang på gang konstateret, at tvang ofte ikke virker. Alle mennesker ønsker at bidrage med noget og kan lide at gøre en forskel. Desværre er beskæftigelsessystemet ikke skruet sammen ud fra det menneskesyn. Jeg har et forslag: Alle ledige får fra første ledighedsdag valget mellem: Et jobsøgningsforløb, hvor der arbejdes med at skrive ansøgninger, cv, kontakt til virksomheder og et individuelt coachingforløb, hvor der arbejdes med afklaring af personlige ambitioner, værdier og mål for et meningsfuldt arbejdsliv.


