Arbejderne siver bort fra Socialdemokratiet som sand mellem fingrene.
Der er da heller ikke meget ’arbejderretorik’ i statsminister Helle Thorning-Schmidts flammende forsvar for den væksthæmmende og jobfjendtlige finanspagt eller for den sags skyld hendes verbale og kyniske angreb på de kriseramte sydeuropæiske lande. Men hvor er fagbevægelsen blevet af? Spørgsmålet er relevant her op til 1. maj, hvor Dansk Folkeparti i annoncer vil prøve at løbe LO-formand Harald Børsting i gang.
