Det danske civilsamfund bliver ofte opfattet som en historisk reference til andelsbevægelsen, brugsforeningen og forsamlingshuset – der var det centrale omdrejningspunkt i fortidens lokalsamfund.
Eller som noget, der bliver taget som en selvfølge i form af de idrætsforeninger, sociale væresteder og øvrige foreninger, der altid har og altid vil være til stede i danske samfund. Men det er desværre langtfra tilfældet. De senere år har vi oplevet en stigende skævvridning i balancen mellem stat, marked og civilsamfund, hvor særligt markedet har opnået en mere dominerende position.
