Flere end ti millioner mennesker i Somalia, Uganda, Kenya, Etiopien og Djibouti er ramt af den værste tørke i 60 år.
Børn sulter, tusindvis er drevet på flugt, og flere steder er der udbrudt væbnede sammenstød mellem nomader, der kæmper om det sparsomme vand og græs til deres kvæg.
FN: Det er verdens værste katastrofeDanskerne har indtil videre givet over 2 mio. kroner til Røde Kors's hjælpearbejde i området. Men det er slet ikke nok, mener lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen.
Thomas Søbirk Petersen - hvor meget bør en dansker med en gennemsnitsindkomst donere til hjælpearbejdet i ulandene?
»Mindst fem procent af sin indkomst efter skat«.
Hvorfor så meget?
»Jeg synes faktisk, at det er meget lidt, når man tænker på, at hver enkelt af os kan redde liv på denne måde. De fleste kan give en del mere, end de gør i dag, uden at det har de store omkostninger for deres liv«.
Jeg har læst, at din familie giver syv procent af jeres indkomst til velgørende organisationer. Får du for meget i løn?
»Ja, de fleste, der tjener over ca. 400.000 kr. om året, mener jeg, dybest set får for meget i løn. Man kan jo sagtens klare sig godt for mindre. Jeg har arbejdet som havnearbejder i et år og som varmemester næsten et år på en stor produktionsvirksomhed, og begge steder fik jeg væsentlig mindre løn, end jeg gør i dag, selvom jeg synes, det er væsentligt sjovere at undervise og forske og formidle. Jeg får altså mere i løn for noget, jeg synes er sjovere - det virker ikke rimeligt«.
Men er det ikke de færreste familier, der har råd til at miste fem-syv procent af deres indkomst?
»Jo, der er jo en del familier, der har flere børn, end de to vi har, eller som sidder med nogle meget dyre lån for en bolig, som de har købt på et uheldigt tidspunkt. Men jeg vil alligevel mene, at de fleste familier, hvor begge forældre har et job, kan donere fem procent af deres løn efter skat«.
Er det ikke op til folks egen samvittighed og mavefornemmelse, hvor meget de vil give til fattige og syge i ulande?
»Jo, selvfølgelig er det det. Men det er også op til folk selv at fortælle, at vi kan give mere, end vi ofte gør. Prøv det!«.
Handler man efter din vurdering ligefrem umoralsk, hvis man giver mindre, end man kan undvære, eller slet ikke giver noget?
»Ja, helt klart. Hvis du kan hjælpe en person i nød, uden at det har en stor omkostning for dig selv, så bør du gøre det«.
Danskerne er med til at betale ulandsbistand gennem et af verdens højeste skattetryk. Har vi ikke givet det, vi skulle?
»Som stat giver vi ikke så meget som flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. F.eks. giver Sverige 30 procent mere end os. Desuden har studier vist, at bistand fra ngo'er er væsentligt mere effektiv end statslig ulandsbistand, der ofte også skal tilgodese donorlandets virksomheder«.
Handler det her også om, at du får det bedre med dig selv, når du giver penge til godgørende formål?
»Ja da, du får det bedre af at give. Det er videnskabeligt bevist«.
Handler du så ikke blot ud for nogle egoistiske og knap så ædle motiver?
»Nej, ikke blot. Min familie hjælper primært, fordi der er folk i nød. Og folk i nød er ligeglade med motivet bag den hjælp, de får. For dem er valget nemt: Dø eller få hjælp af en person, der også får det godt af at hjælpe«.
Hvor meget har du konkret givet til den aktuelle tørkekatastrofe i det østlige Afrika?
»Det ved jeg faktisk ikke. Vi donerer 2.200 kr. om måneden til Unicef, så mon ikke nogle af de penge går til hjælp i Østafrika«.
fortsæt med at læse
