0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mediedækning af Nordkorea er forsimplet og farlig

Den nordkoreanske befolkning fremstår altid som en grinagtig masse i medierne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forsimplet. I disse dage kan danskerne se det nordkoreanske folk som en farce af et grædekor, mener journalist og kandidat.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mediernes parodiske fremstilling af Nordkorea i disse dage trykker virkelig på alle de knapper, der bekræfter fordomme om landet som en flok imbecile verdensbenægtere.

For hvis der er noget, vi danskere ikke er opdraget til, er det tilbedelsen af totalitære systemer. Der skal være plads til den individuelle tanke, det rimelige og det ’sandfærdige’.

Derfor kan det undre, at farcerne får lov at dominere mediebilledet. For hvor sandhedssøgende og væsentlig er nu egentlig dén form for journalistik?

Analyser af den politiske situation er heldigvis også rimelig fremtrædende. Den nordkoreanske befolkning i sig selv fremstår aldrig som andet end en identitetsløs – og grinagtig – masse.

Det er ikke helt ufarligt. Sprog og billeder skaber distance, og farcerne får på den måde en konsekvens. I år har jeg skrevet kandidatspeciale om måden, hvorpå Nordkorea bliver fremstillet i vestlige medier. Jeg fandt frem til, at befolkningen stort set aldrig fremstår som andet end en identitetsløs masse.



Det kan ikke kun skyldes manglen på kildemateriale. At gengive de officielle nordkoreanske billeder af grædekor i stor stil er et valg. For selvom det kan være en udfordring bare at komme ind i landet som journalist, findes der alternative måder at portrættere det nordkoreanske folk på.

Ikke mindst lever mange jo i eksil. Set i et humanitært perspektiv er det ikke helt ligegyldigt, hvordan man fremstiller et land som Nordkorea.

Distancen får konsekvenser. Ifølge FN er omkring 6 millioner mennesker i landet lige nu ramt af hungersnød. Det er måske ikke tilfældigt, at der ikke løftes mange øjenbryn i Danmark.

Pointen er, at Kim Jong-ils død går ind i rækken af episoder, der medvirker til et distanceret og afstumpet billede af et helt land. I mit speciale undersøgte jeg, hvordan fjendebilleder af Nordkorea bliver skabt gennem sprogbrug.

Helt konkret undersøgte jeg en række lederartikler bragt i Politiken, The Guardian og The New York Times i løbet af år 2010.

Noget af det, der fremstod mest klart af mine resultater, var selve det sprogligt forsimplede modsætningsforhold mellem Nordkorea på den ene side og den vestlige verden på den anden.

Flere steder i artiklerne forekom det, at en underliggende præmis var et lighedstegn mellem ordene ‘Vesten’, ‘os’, ‘vi’ og tilmed ‘verden’ på den ene side, og ordene ‘de’ og ‘Nordkorea’ på den anden.

Allerede der bliver Nordkorea en fremmed størrelse for den vestlige læser. Man kan næppe forvente, at læserne skal kunne identificere sig med andre end ’vi i verden’.

Det binære modsætningsforhold er et sprogligt levn fra den kolde krig, hvor den kommunistiske blok blev portrætteret i medierne som ’den frie verden’s onde alter ego.

I disse dage kan danskerne primært se det nordkoreanske folk som en farce af et grædekor. Det er lige så forsimplet og farligt.



Da Korea efter Anden Verdenskrig blev delt i Nord- og Syd-, blev Nordkorea som bekendt oprettet med støtte fra Kina og Sovjetunionen og Sydkorea med støtte fra USA.

Går man endnu længere tilbage i historien, kan man finde adskillige eksempler på, hvordan det binære sprogbrug har været brugt til at skabe eller fastholde fjendebilleder.

Den græske historiker Herodot beskrev allerede i år 400 f.v.t. fjenden i Orienten som den direkte modsætning til den suveræne græker. Fjenden var portrætteret som irrationel, svag, tom og fremmet.

Nordkorea – og nordkoreanere som sådan – bliver ifølge mine resultater i stor stil fremstillet som netop irrationelle, tomme og fremmede i de tre aviser. At præmissen stadig gør sig gældende i en tid, hvor liberale vestlige medier hævder at være neutrale og upartiske, kan være forstemmende.

Det er tåkrummende banalt, men let at overse, at den farceagtige mediedækning af Kim Jong-ils død i disse dage ikke er virkeligheden.

Det kan være tankevækkende, at Mission Øst er den eneste danske nødhjælpsorg