Socialdemokraterne foreslog i sidste uge, at det offentlige nu skal til at støtte øget boligbyggeri som en del af en vækstpakke.
Sådan et forslag kunne i den nuværende situation godt gå hen at samle tilslutning fra en række sider. Derfor er der grund til at se nærmere på konsekvenserne. De er nemlig bekymrende – og bør følgelig gøres klare, inden debatten når videre. Regeringens seneste analyse af den fremtidige efterspørgsel på boligmarkedet og af det nødvendige årlige støttede boligbyggeri blev fremlagt i 2006.


