Hvorfor kan jeg ikke følge landsholdet?

Lyt til artiklen

Da vi vandt EM i fodbold i 1992, var vi forenet som land.

Hele Danmark sad foran skærmen og heppede på Schmeichel, Sivebæk, ’Faxe’ og alle de andre folkehelte. Danmark var scene for en folkefest, vi fortsat mindes med glæde og ildhu den dag i dag. Danmark var samlet.

Når det danske fodboldlandsholds videre EM-skæbne fredag aften måske bliver afgjort i Cypern, er situationen straks anderledes.

Morten Olsen har fundet sin opstilling

Da DBU kun har råderet over salg af tv-rettigheder til Danmarks hjemmekampe, sælger Cypern tv-rettighederne til højestbydende.

Det er for denne altafgørende kamp hverken DR eller TV 2, men derimod Canal 9, som en meget lille del af den danske befolkning kan se.

Konsekvensen er således, at størstedelen af danskerne er overladt til enten at ’streame’ kampen over internettet, hvilket i øvrigt er ulovligt, eller simpelthen undvære at se kampen.

Sidstnævnte vil i mange hjem være tilfældet for Hr. og Fru Danmark.

LÆS ARTIKEL

For at sikre os, at Bendtner, Agger, Eriksen også bliver Danmarks helte og ikoner, som vi om 15-20 år vil mindes som en vigtig del af dansk fodboldkultur, kræver det imidlertid, at interessen for vores landshold opretholdes.

At lade nichekanaler som Canal 9 og TV3 Puls købe rettighederne er ikke vejen dertil. Hvad skal man så gøre, kan man spørge sig selv?

Norsk kreatør håner Danmark


Det samme spørgsmålhar politikere i både Folketinget og EU i en længere periode behandlet – fortsat uden at finde frem til en løsning.

At nægte visse kanaler muligheden for at købe rettighederne er næppe en løsning.

Mit forslag tager derimod udgangspunkt i noget så banalt som en accept af, at ’varen sælges for højeste bud’.



Den danske stat må komme ind i kampen og byde over nichekanalerne, så vi atter kan følge Olsens drenge – også på udebane.

Når nu den danske stat støtter, for manges vedkommende, mere eller mindre ukendte danske billedkunstnere, forfattere, musikere etc. med livslang kulturstøtte, hvorfor ikke også hjælpe dansk landsholdsfodbold i denne situation?

Det er da om noget, hvad man kan forbinde med dansk kultur. Så kan vi endnu en gang samles hjemme i stuerne og sejle op og ned ad åen, mens vi hepper på de rød-hvide – også til udebanekampe.

Rommedahl advarer mod undertippede Cypern

Jonas Bang

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her