Politiken-redaktørs boykot af demokratiet er uforståelig

pressekritisk. Anita Bay Bundegaards opfordring på disse sider til boykot af 'Hos Clement' og værten Clement Kjersgaard er til at trække på smilebåndet af, mener DR 1's nyhedsredaktør Lau Rabjerg-Eriksen.
pressekritisk. Anita Bay Bundegaards opfordring på disse sider til boykot af 'Hos Clement' og værten Clement Kjersgaard er til at trække på smilebåndet af, mener DR 1's nyhedsredaktør Lau Rabjerg-Eriksen.
Lyt til artiklen

Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard kommer (12.10.) med en opsigtsvækkende opfordring til landets politikere om at boykotte ’Hos Clement’ på DR 1 med det argument, at gæsterne ender med ikke at kunne stå distancen, fordi de risikerer at blive afbrudt eller udsat for fælder. LÆS INDLÆGClement reducerer politisk debat til en pinballmaskine På DR1 er vi stolte over hver uge at samle danskerne om et program, der går skarpt til ugens hovedperson. Spørgsmålene kan være opklarende, udfordrende og svære at slippe udenom for gæsterne, men altid med det formål at gøre seerne klogere på holdninger, motiver og sammenhænge. Skarpe spørgsmål giver som regel også skarpere svar. ’Hos Clement’ er ambitionen at skrælle et lag af de pæne og indstuderede svar og give plads til at overraske både gæster og seere. Seerne efterspørger programmer, hvor gæsterne ikke slipper med at repetere spindoktorfraser, men hvor vi kommer et spadestik dybere end de korte interview, den øvrige nyhedsstrøm giver mulighed for.

Derfor har vi på det nye DR 1 valgt at afdække ugens store politiske historie i ’Bag Borgen’ om torsdagen, og derfor indbyder vi en af ugens hovedpersoner til et kritisk reality-tjek i ’Hos Clement’ om tirsdagen. ’Hos Clement’ insisterer på rent faktisk at få svar på det, der bliver spurgt om. På seernes vegne. Og på demokratiets. Især når gæsterne er de politikere, vi har valgt til at repræsentere os. Desværre oplever vi ofte, at den vilje til at lytte, som Anita Bay Bundegaard efterlyser hos Clement, ikke er til stede hos en del politikere. De svarer uden om, svarer på noget andet eller fortsætter med at tale i håb om at undgå det næste, måske kritiske, spørgsmål. Og så er det, vi tillader os at insistere på et svar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her