Vi anerkender, at 309 færre knive, køller og skudvåben på Nørrebro er positivt. Men modsat sundhedsborgmester Ninna Thomsen (10.8.) mener vi, at prisen for visitationszonerne er for høj og gevinsten trods alt for lille.
LÆS DEBATINDLÆG309 færre våben giver tryghed Visitationszonernes beskedne succes står endvidere i vejen for andre og større succeser. For det første krænker visitationszonerne den europæiske menneskeretskonvention. De er et overgreb på den enkelte københavners fundamentale rettigheder og friheder. I visitationszonerne bliver den logik, som vi har bygget vores velfungerende retssamfund op omkring – nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – vendt på hovedet. Faktum er, at 98 procent af de visiterede københavnere intet har at skjule, men alligevel må igennem en ydmygende og retskrænkende oplevelse, hvor basale rettigheder tilsidesættes.


