Seksualitet har længe haft feminismens blinde øje hvilende på sig.
Vi lader, som om vi er frigjorte, men er det ikke.
Den samlede kvindebevægelse, med ganske få undtagelser, har lukket øjnene for den eneste logiske forlængelse af 1960’ernes seksuelle frigørelse, nemlig et fortsat progressivt og lyststyret politisk arbejde på den front.
Selv om en del af de kvinder, der prostituerer sig, ikke ser deres job som en seksuel handling, er sexarbejdet en del af den samlede kulturelle tilstand.
Resultatet af feminismens bornerte tilgang er katastrofalt på flere niveauer; vi har for det første ikke tænkt på den enkelte kvindes ret til at være fri og gøre, hvad det passer hende, og for det andet har vi ladet de ufrie kvinder, altså dem, der er tvunget til sexarbejde, sejle deres egen sø. Begge dele med dybt alvorlige konsekvenser.
Et forbud mod sexkøb er en hån mod kvinder.
Mod de prostituerede, mod os selv. Vi fornægter seksualiteten, vi fornægter behovet for nærhed, for udfoldelse og for velvære.
Kvinden som seksuelt begærligt væsen med frit partnervalg er på vej ind i vores kultur efter i årtusinder at have levet fredløst i periferien.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar