Seksualitet har længe haft feminismens blinde øje hvilende på sig.
Vi lader, som om vi er frigjorte, men er det ikke.
Den samlede kvindebevægelse, med ganske få undtagelser, har lukket øjnene for den eneste logiske forlængelse af 1960’ernes seksuelle frigørelse, nemlig et fortsat progressivt og lyststyret politisk arbejde på den front.
Selv om en del af de kvinder, der prostituerer sig, ikke ser deres job som en seksuel handling, er sexarbejdet en del af den samlede kulturelle tilstand.
Resultatet af feminismens bornerte tilgang er katastrofalt på flere niveauer; vi har for det første ikke tænkt på den enkelte kvindes ret til at være fri og gøre, hvad det passer hende, og for det andet har vi ladet de ufrie kvinder, altså dem, der er tvunget til sexarbejde, sejle deres egen sø. Begge dele med dybt alvorlige konsekvenser.
Et forbud mod sexkøb er en hån mod kvinder.
Vi er med til at udstøde den seksuelt ydende kvinde og gøre hende til et let bytte for sindssyge kunder
Mod de prostituerede, mod os selv. Vi fornægter seksualiteten, vi fornægter behovet for nærhed, for udfoldelse og for velvære.
Kvinden som seksuelt begærligt væsen med frit partnervalg er på vej ind i vores kultur efter i årtusinder at have levet fredløst i periferien.
Og det er den strømning, vi åbenbart ikke kan forlige os med.
Vi hænger fast i et religiøst efterslæb, hvor ærbarhed er en kvindedyd, og forsuttede bolsjer er nogle, vi spytter ud på gaden.
METTE ØSTERGAARD
Derfor er det os, der står udenfor med vores rigtige meninger og hænderne oppe over dynen, der gør prostitution dødsensfarligt for dem, der udøver det.
Det er os, der ufrivilligt underbygger et miljø med mishandling af og drab på de prostituerede, fordi vi fordømmer det.
Vi er med til at udstøde den seksuelt ydende kvinde og gøre hende til et let bytte for sindssyge kunder.
En kunde, der både frygter afsløring og sit eget begær, er en farlig mand.
Lige uden for de feministiske cirkler kaster danskerne sig glade og modige ud i seksuelle byttehandler som fetichfester, swingerklubber, polyamorøsitet, tantrakurser, massage med happy ending og andre for mange grænseoverskridende seksuelle projekter.
Selv de mest respektable steder sælger wellness-ydelser, der kommer meget tæt på at udløse den samme lykkefølelse som orgasme og andre former for seksuel tilfredsstillelse.
Alt sammen noget, der koster penge, uden at nogen hæver et øjenbryn.
Så hvor går grænsen for feminister? Ud over at vi er enige om, at tvang og slaveri ikke skal finde sted, virker det, som om vi også drager grænsen ved, om den er ’inde’?
Om der er tale om en dygtig luder eller en skrivebordssexolog?
Måske han havde ret, den franske filosof Foucault, om den evigt talende og analyserende vestlige kultur? At, , dem, der har det i munden, ikke får det i bunden?
Skriv kommentar