Mere sex for pengene?

Seksualitet har længe haft feminismens blinde øje hvilende på sig.

Vi lader, som om vi er frigjorte, men er det ikke.

Den samlede kvindebevægelse, med ganske få undtagelser, har lukket øjnene for den eneste logiske forlængelse af 1960’ernes seksuelle frigørelse, nemlig et fortsat progressivt og lyststyret politisk arbejde på den front.

Selv om en del af de kvinder, der prostituerer sig, ikke ser deres job som en seksuel handling, er sexarbejdet en del af den samlede kulturelle tilstand.

Resultatet af feminismens bornerte tilgang er katastrofalt på flere niveauer; vi har for det første ikke tænkt på den enkelte kvindes ret til at være fri og gøre, hvad det passer hende, og for det andet har vi ladet de ufrie kvinder, altså dem, der er tvunget til sexarbejde, sejle deres egen sø. Begge dele med dybt alvorlige konsekvenser.

Et forbud mod sexkøb er en hån mod kvinder.

Mod de prostituerede, mod os selv. Vi fornægter seksualiteten, vi fornægter behovet for nærhed, for udfoldelse og for velvære.

Kvinden som seksuelt begærligt væsen med frit partnervalg er på vej ind i vores kultur efter i årtusinder at have levet fredløst i periferien.

Og det er den strømning, vi åbenbart ikke kan forlige os med.

Vi hænger fast i et religiøst efterslæb, hvor ærbarhed er en kvindedyd, og forsuttede bolsjer er nogle, vi spytter ud på gaden.

METTE ØSTERGAARD

Derfor er det os, der står udenfor med vores rigtige meninger og hænderne oppe over dynen, der gør prostitution dødsensfarligt for dem, der udøver det.

Det er os, der ufrivilligt underbygger et miljø med mishandling af og drab på de prostituerede, fordi vi fordømmer det.

Vi er med til at udstøde den seksuelt ydende kvinde og gøre hende til et let bytte for sindssyge kunder.

En kunde, der både frygter afsløring og sit eget begær, er en farlig mand.

Lige uden for de feministiske cirkler kaster danskerne sig glade og modige ud i seksuelle byttehandler som fetichfester, swingerklubber, polyamorøsitet, tantrakurser, massage med happy ending og andre for mange grænseoverskridende seksuelle projekter.

Selv de mest respektable steder sælger wellness-ydelser, der kommer meget tæt på at udløse den samme lykkefølelse som orgasme og andre former for seksuel tilfredsstillelse.

Alt sammen noget, der koster penge, uden at nogen hæver et øjenbryn.

Så hvor går grænsen for feminister? Ud over at vi er enige om, at tvang og slaveri ikke skal finde sted, virker det, som om vi også drager grænsen ved, om den er ’inde’?

Om der er tale om en dygtig luder eller en skrivebordssexolog?

Om vi bruger pisk eller strudsefjer til at fremkalde det ønskede resultat? Fordi vi ikke har turdet diskutere delområderne inden for seksualitet og køb og salg af samme, har vi forsømt at have en holdning eller løsning, f.eks. på at parforhold uden sex er mere end almindeligt, men fortsætter med at være et langt større tabu end det sidste skrig inden for sexlegetøj.

DITTE GIESE

Vi interesserer os ikke for mennesker, som står udenfor og aldrig bliver berørt, mennesker, der ikke har mod til at udleve sig selv seksuelt, eller mennesker, som i det hele taget ikke passer ind i normalitetens begrænsende bageform.

Måske han havde ret, den franske filosof Foucault, om den evigt talende og analyserende vestlige kultur? At, pardon my French, dem, der har det i munden, ikke får det i bunden?

LÆS ARTIKEL

At vi taler så meget om sex, at vi ikke rigtig orker at have det og måske også derfor har fået et ganske forskruet forhold til det.

Jeg tror, at en frisættelse af seksualiteten kan være med til at skærme sagesløse mod overgreb af seksuel karakter – som dagens prostitution ofte er.

Og måske kan denne frisættelse også dæmme op for overgreb mod børn, der udnyttes seksuelt af deres egne familier og deres venner.

Måske kan overgreb mod udenlandske kvinder, som bytter fattigdom ud med kropslig fornedrelse, ikke længere foregå i Danmark, fordi der er andre steder at gå hen?

Måske kan vi igen være et foregangsland på det seksuelle område og ikke længere fordømme hverken køber eller sælger, men derimod sikre, at en total renovering af området både mentalt og fysisk langsomt, men sikkert gør, at det finder sin retmæssige plads i vores samfund.

Helt konkret skal det nye frisyn følges op af ny lovgivning, hvor området renses for tvetydigheder.

Det skal defineres helt tydeligt, hvad vi opfatter som ulovligt, og hvad vi opfatter som en seksuel handling/ydelse.

Rufferiloven skal derfor afskaffes, mens strafferammen for at udnytte handlede kvinder, også ’bare’ som sexkøb, skal sættes op.

DSU-FORMAND

Der er mange måder, hvorpå en kunde kan sikre sig, at den kvinde, han køber sex af, er fri og ved sine fulde fem.

Ved at droppe forbuddet mod køb af sex har regeringen taget et lille bitte skridt i retning af en samfundsmæssig velsignelse af kvinders – og andres – seksuelle frihed, men hvis det ikke følges op, er det bare samme gamle dobbeltmoralske symbolpolitik.