Bankdirektør: Kursen er sat mod afgrundens rand

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen.
Lyt til artiklen

Danmark er på taberkurs, og fremtiden ser desværre ganske sort ud.

Og situationen vil ikke ændre sig, så længe vi i Danmark har manglende effektivitet i den offentlige sektor, verdens højeste skattetryk, aversion og frygt imod at se problemerne i øjnene, ligesom misundelse og laveste fællesnævner er hævet over retfærdighed og sund fornuft. Den økonomiske krise, der i omfang og løbende underskud, begynder at ligne det fallitbo, som Poul Schlüter (K) overtog fra Anker Jørgensen (S) i 1982, har betydet, at private virksomheder er blevet tvunget til at effektivisere og sikre væsentlig højere produktivitet per omkostningskrone. Men i mellemtiden har den offentlige sektor blot ansat flere og flere ikke mindst i administrative stillinger. Penge, velfærd og muligheder forsvinder i et sort hul, og stort set alle folkevalgte siger ’flere penge - flere penge’, selv om skiftende regeringer har kastet milliarder af skattekroner efter den offentlige sektor siden 1993. Reelt er Danmarks muligheder for at komme styrket ud af den økonomiske krise enorme, men så længe regeringen nøler, og resten af Folketinget har vælgerskræk, nærmer vi os hastigt afgrundens rand – igen! Apati er den rette beskrivelse af Danmarks situation i dag. Regeringen formår ikke at sætte agendaen, og selv om der ikke er skyggen af opbakning eller konstruktivitet at finde hos det tilsyneladende røde flertal, så er det ikke acceptabelt blot at sidde med hænderne i skødet, imens vores engang så stolte nation ødelægges.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her