0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvfedme er vores nye folkesygdom

Dansk politik og vores holdninger til omverdenen nærmer sig landsskadelig virksomhed, skriver debattør.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark har på mange områder ondt i globaliseringen. Vi fortrænger, at den øgede internationale konkurrence er knivskarp og nådesløs, og at det for lilleputnationer handler om samarbejde og tilpasning.

I stedet dyrker vi selvfedmen og tror, at den danske velfærdsmodel til evig tid er i verdensklasse, og at alverdens lande derfor står i kø for at lade sig rådgive.

Glem det. Det er muligt, at der er interessante elementer i den danske flexicurity-model, som kan bruges af andre. Men et land, som allerede før finanskrisen oplevede en negativ produktivitetsudvikling, skal nok ikke basere sin fremtidige velstand på at sælge samfundsmodeller.

Alle kurver knækker den forkerte vej, bortset fra den, som måler størrelsen på vores nationale selvforståelse.

Så når Danmark lanceres som verdens 10.-rigeste land, oversættes det i den nationale bevidsthed til, at vi så også hører til blandt de mest betydende lande i denne verden. Og intet er mere forkert.

Velstand måles i BNP per indbygger, og da Danmarks befolkning udgør mindre end 0,08 procent af verdenspopulationen, så kan de danske tal kun registreres med lup.

Selvfølgelig kan Danmark spille en rolle vigtigere end den, som størrelsen og økonomien tilsiger, og det gør vi, men der er også grænser for, hvor meget halen kan logre med hunden.

Og tilføj så, at vi for tiden befinder os i den forkerte verdensdel. I en ny rapport, ’The World in 2025’, fremskriver EU-kommissionen udviklingen og udnævner dette århundrede til The Asian Century.

Ifølge rapporten vil 61 procent af verdens befolkning i år 2025 leve i Asien, mens 6,5 procent har bopæl i EU. Asien vil i modsætning til i dag have en større andel af verdenshandlen end EU og besidde 34 procent af klodens samlede velstand. Og endelig vil både EU og USA i 2025 have afgivet den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien, hvor alene Kina og Indien vil stå for 20 procent af verdens forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Også i det lys forekommer Danmarks proportionalitetssans og udsyn nærmest absurd.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden