Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgerlige og konservative debattører har udpeget Danmarks kulturradikale elite. (Arkivfoto)

Borgerlige og konservative debattører har udpeget Danmarks kulturradikale elite. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højrefløjen: Her er de kulturradikale

Kritikere af kulturradikalismen har udpeget den kulturradikale elite. Flere udvalgte afviser kåringen. Deltag selv i debatten.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lallende rundkredspædagoger, halalhippier og naivt begejstrede globalister.

Kulturradikalismen er under heftig beskydning i disse år, og kritikere på højrefløjen bruger i dag 'kulturradikal' som skældsord om deres modstandere i den offentlige debat.

Men hvem er de egentlig - den såkaldte kulturradikale elite?

Den kulturradikale top Politiken har bedt 16 kritikere af kulturradikalismen om udpege de mest markante kulturradikale stemmer i den offentlige debat.

De fire personer, som flest nævner, er chefredaktør Tøger Seidenfaden, forfatter Carsten Jensen, forfatter Klaus Rifbjerg og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

De sekundære placeringer indtages af forfatter og kommentator Georg Metz, forfatter Hanne-Vibeke Holst, professor Hans Hertel og kritiker og kommentator Klaus Rothstein.

Kulturliberal Tidligere udenrigsminister og Venstreformand Uffe Ellemann-Jensen kan ikke se, at han skulle have noget synderligt at gøre med kulturradikalismen.

»Jeg er ikke kulturradikal, jeg er kulturliberal. Jeg opfatter de kulturradikale som sådan nogle, der har svaret på det hele«, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Ellemann-Jensen har netop modtaget Det Radikale Venstres Marianne-Pris, hvilket flere af de adspurgte nævner som bevis på hans kulturradikale sind.

LÆS ARTIKEL

Han undrer sig da heller ikke synderligt over udnævnelsen:

»Når jeg ser den flok, I har spurgt, kan jeg da godt forstå, at de sætter mig på listen«.

Ligegyldigt propaganda-begreb
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden er heller ikke overbevist om det væsentlige i de adspurgte kritikeres meninger:

»Den kulturradikale elite er et propaganda-begreb skabt af de sekteriske præste-fætre, Krarup og Langballe. Dets gennemslagskrafts skyldes udelukkende DF's magtposition«, mener Seidenfaden.

Heller ikke forfatter Carsten Jensen ser en mening i at blive sat i bås som kulturradikal.

»Om jeg tilhører den kulturradikale elite eller ej, det aner jeg ikke, og jeg finder det også ganske ligegyldigt. Jeg ser ikke mig selv som andet end Carsten Jensen«, lyder hans korte kommentar til udnævnelsen.

Fortjener det ikke
Eneste kvinde i den nyudnævnte kulturradikale elite er forfatter Hanne-Vibeke Holst.

Også hun vægrer sig ved udnævnelsen:

»Desværre har jeg på ingen måde gjort mig fortjent til at blive kaldt kulturradikal, langt mindre at blive udnævnt til at tilhøre en såkaldt kulturradikal elite«, siger Hanne-Vibeke Holst.

Den kulturradikale arv

Så er tonen en anden, da Politiken fortæller Klaus Rifbjerg om hans placering i den kulturradikale elite. Forfatteren er tilfreds med kåringen.

»Hvis man som jeg er opvokset i, hvad man i dag vil kalde et kulturradikalt hjem, er det svært at kaste arven over bord, og jeg har heller aldrig haft lyst til det«.

Rifbjerg er dog i tvivl om, hvorvidt de kulturradikale egentligt besidder den magtposition, som de bliver tillagt af kritikerne, og som de, ifølge Rifbjerg, ihærdigt forsøger at underminere:

»Kulturradikalismen har altid været en taber, måske er det derfor den bliver ved med at kæmpe – i troen på, at der stadig er nogen, der hører efter og synes, at fornuft er bedre end ufornuft, frisind bedre en dogmatik, humor bedre end surhed, sandhed bedre end løgn. Det kan man få øretæver for at mene, men uhm hvor de smager«.

Hvem mener du er kulturradikal - og hvad lægger du i begrebet? Deltag i debatten herunder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden