Jurastuderende: Alle terrorister er da arabere, ikke?

Automatpilot. Journalisternes egne fordomme må skrottes, og respekten om faget må genoplives, skriver Tarek Hussein.
Automatpilot. Journalisternes egne fordomme må skrottes, og respekten om faget må genoplives, skriver Tarek Hussein.
Lyt til artiklen

Kinesere er nogle skævøjede risgnaskere, afrikanere er primitive aber fra junglen og måske vigtigst af alt, så er terrorister af arabisk afstamning og med muslimsk baggrund. Ja, vi sidder stadig fast i fordummende stereotyper, som de danske medier til tider opretholder – senest i sidste uge, da jeg tog bus 4A fra min lejlighed i Brabrand, Aarhus. To stop senere stiger en psykisk ustabil mand på bussen og begynder at råbe og skrige om, at han har rettigheder, og at Danmark kan rende ham et vist sted. Derefter sætter han sig bagest i bussen halvanden meter fra mig, mens han snakker med sig selv. Under turen bliver han mere og mere aggressiv, og da han begynder at udvise truende adfærd over for en kvindelig passager, beder jeg ham stilfærdigt om at falde til ro. Dette gør ham blot mere vred, og han slår herefter over i et østeuropæisk sprog og bevæger sig helt tæt på mig. Han vil have mig til at slå ham, men jeg trækker mig tilbage, hvorpå han giver sig selv flere knytnæveslag i ansigtet. Da bussen stopper, stiger han af og når at gå 100 meter, inden to betjente springer ud af deres bil og med det samme trækker deres våben. Den ene betjent affyrer et varselsskud, hvorefter manden løber væk. To timer senere anholdes manden i Gellerup. Jeg bliver afhørt af en betjent, og en halv time senere ringes jeg op på ny af en anden betjent, som udspørger mig om episoden i bussen.

Integrationslobbyens nyttige idioter skyder sig selv i foden Jeg fortæller hende, at manden muligvis er fra et af de forhenværende jugoslaviske lande. Jeg giver derudover et detaljeret signalement af manden, som har lysebrunt hår, kort utrimmet skæg og blå øjne. Det er ikke så meget selve oplevelsen, som har naget mig i dagene efter hændelsen, men i stedet den måde, hændelsen blev omtalt på i medierne, der lige fra gengivelse, kildekritik og den løbende kommentering har været fuldstændig til grin. En halv time efter afhøringen kunne jeg med forundring læse på samtlige forsider af netmedierne, at der i øjeblikket var en storstilet politieftersøgning i gang efter en arabisk udseende mand, som i bussen havde råbt, at han var terrorist. Vent lige lidt? Sagde de virkelig en arabisk udseende mand? Og terrorist? Et øjeblik tænkte jeg, at medierne måske omtalte en anden hændelse, men nej, det var den, jeg lige havde været vidne til, som medierne nu gengav i en forvrænget, usammenhængende og direkte forkert version.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her