I Rigshospitalets kirke ligger der en gæstebog, hvor der står skrevet: »Hvis du virkelig findes så hjælp min mor igennem dette her. For jeg som den yngste datter kan ikke tage et så stort ansvar at holde sammen på alle. Hvis du ikke hjælper mig kan jeg ikke mere. Giv mig troen tilbage«. »Kære Gud. Det er meget ensomt og angstpræget at forlade Rigshospitalet. Jeg troede, jeg var rask, men har nu cancer i min nytransplanterede lever. Ingen mennesker kan tage min angst fra mig. Så derfor Gud, beder jeg dig se i nåde til mig, og giv mig ro i forvisningen om, at du vil rette alt til det bedste«. Disse to citater er gode eksempler på, hvorfor man kalder hospitalerne for byens største bedehuse. Der er da også en udbredt generel antagelse om, at når døden banker på, vil religiøsiteten indfinde sig – også hos ateisten: ’Når fanden bliver gammel, går han i kloster’ og ’Der findes ingen ateister i skyttegravene’, siger man. Disse faktorer gør hospitalerne til et interessant felt for religionssociologien. For er det nu også sådan? Ændrer danskernes religiøsitet sig, når de bliver syge? Og i så fald i hvilken grad og på hvilken måde? Troen på efterlivet Værdiundersøgelser af danskerne viser, at vores religiøsitet i det store og hele ikke ændrer sig fra vores opvækst og gennem livet.

Men undersøgelserne viser samtidig, at der kan ske en forandring af religiøsiteten i forbindelse med livsbegivenheder – det være sig kriser eller ved eksistentielle vendepunkter. At blive alvorligt syg er en krise, og at blive forælder for første gang er et eksistentielt vendepunkt. De religiøse forandringer kan ske som en fuldstændig omvendelse – en religiøs konversion. Eller som mindre forandringer af ens trosforestillinger, ens religiøse praksis eller at det religiøse får en større – eller mindre – betydning. Man kan således forestille sig, at hvis man bliver alvorligt syg, begynder man at tro mere på Gud, at bede mere eller at finde meningen med sygdommen i sin religiøsitet. Man kunne dog også forestille sig, at man mistede troen, i vrede på den Gud, der har svigtet en.