»Jeg er udsat for et komplot«, begynder Venstres udenrigsordfører Søren Pind med sans for dramatik, da ordet gives frit på scenen i Gæstgivergården i Allinge.
Udåden består i, at Politikens ansatte har forsøgt at drikke den tidligere minister fuld, at skæggede damer render rundt i området og laver performancekunst, og at Politikens ansvarshavende chefredaktørs mor slutteligt har forsøgt at overtale Pind til at holde et oplæg for 'Bedsteforældre for asyl', fordi Venstre-kollegaen Karsten Lauritzen har meldt afbud.
Pind lader sig dog ikke påvirke af det onde rænkespil. Han har fået lov til at hævne sig på Politiken - personificeret ved chefredaktør Bo Lidegaard.
»Er det sådan, at i dit verdensbillede er samfundet kun godt, hvis socialdemokraterne sidder i regering støttet af Det Radikale Venstre, mens Venstre er i opposition?«, ville Søren Pind vide.
Du kan herunder se og høre Bo Lidegaards svar på dette og flere andre kritiske spørgsmål fra Venstre-politikeren.
fortsæt med at læse

