Europagt skaber demokratisk underskud

Statsledere. Der er ifølge Christen Sørensen fortsat mange uklarheder omkring den nye europagt. »Hvad sker der, hvis et land omfattet af pagten ikke vil gennemføre det, som stats- og regeringslederne er blevet enige om i Bruxelles?«.
Statsledere. Der er ifølge Christen Sørensen fortsat mange uklarheder omkring den nye europagt. »Hvad sker der, hvis et land omfattet af pagten ikke vil gennemføre det, som stats- og regeringslederne er blevet enige om i Bruxelles?«.
Lyt til artiklen

På Det Europæiske Råds møde torsdag og fredag i sidste uge tilsluttede Danmark sig eurolandenes europagt, der samtidig blev omdøbt til euro-plus-pagten.

Det samme gjorde i øvrigt også Letland, Litauen, Polen, Rumænien samt Bulgarien. Denne pagt vil måske få meget stor betydning, hvorfor det er relevant at redegøre for de væsentligste elementer i tilknytning hertil. Mindst fire forhold springer her i øjnene. •For det første er pagten givetvis en nødvendig betingelse for, at Tyskland fortsat vil være ankerlandet i støtteforanstaltninger til EU-lande, der har eller vil få meget alvorlige finansieringsproblemer, som det nu er tilfældet især for Grækenland og Irland samt eventuelt Portugal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her