»LO står på en brændende platform, en mega brændende platform. Medlemmerne forsvinder i hundredtusindvis, og evnen og viljen til at træffe beslutninger, der ændrer på det, er øjensynligt ikke til stede. Og mens man nøler, er hele den danske aftalemodel ved at smuldre«. Så kontant lyder vurderingen af LO’s medlemskrise fra Tine Aurvig-Huggenberger, der i dag er chef for public affairs i Prime Time Kommunikation. Hun er tidligere næstformand i LO, og på LO-kongressen for fire år siden blev hun slået på stregen ved formandsvalget af Harald Børsting.
LÆS OGSÅ LO-formand har seks ønsker klar til Thorning
Hvordan vurderer du som kommunikationsrådgiver fagbevægelsens kommunikationsstrategi, Tine Aurvig?
»Har LO en kommunikationsstrategi? LO er da helt og aldeles fraværende i den offentlige debat. Forunderligt! Men sådan har det desværre været rigtig længe. LO har en misforstået forestilling om, at den, der lever stille, lever godt. Men en forudsætning for, at nogen melder sig ind i en fagforening, er nu engang, at man ved, den er der«. Hvorfor er man ikke mere offensiv? »Det skyldes, at fagbevægelsen har et absurd forhold til kommunikation. Man ser det som et nulsumspil. Hvis LO-formanden får opmærksomhed, er der en række forbundsformænd, der er fuldstændig sikre på, at så går der noget fra dem. Samtidig er det nærmest en dødssynd at ’gøre sig til’ i fagbevægelsen«. Hvad mener du? »Fagbevægelsen er gennemsyret af en arbejderklassekultur, hvor opfattelsen er, at enkeltindividet helst ikke skal træde frem. Heller ikke i medierne. Det er at ’gøre sig til’. Og når nogen alligevel ’gør sig til’, er det upopulært. Tag Dennis Kristensen fra FOA, som har formået at tage kommunikationsscenen, alene fordi han stiller sig til rådighed for medierne. Banalt. Det er der en betydelig irritation over blandt en lang række af de øvrige forbundsformænd. Men de skal jo selv stille sig til rådighed og mene noget«.
