Lad mig indledningsvis undskylde sproget. Men ikke sjældent møder vi alle et kæmpe røvhul.
Vi møder ham på arbejdet, i toget, i trafikken, eller når vi køber ind. En person, som tilsidesætter alle andre til fordel for sig selv. En person, som udnytter enhver situation til egen fordel. Af samme grund er et røvhul netop et billede på en person, der ’skider på andre’. Det er personen, der springer køen over og sætter sig selv øverst.

