0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er ingen omsorg i systemet

Dette er min historie og mine tanker om reformen. Det er rodet skrevet, men jeg har ikke evnen og overskuddet til at formulere mig ordentligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er 27 år gammel, jeg slog mit hoved i et uheld 19. oktober 2004 kl. 13.30.

Og ja, jeg husker datoen og klokkeslættet, fordi mit liv forandrede sig dramatisk herefter.

De første tre uger kunne jeg ikke gå pga. af svimmelhed. Det første halvandet år stod mit hoved i brand.

Jeg lider af følger efter hjernerystelse, en hjernerystelse, der påvirkede min hjernestamme, jeg har en række problemer, fysiske og kognitive, og har derudover kronisk – dvs. konstant som i 24 timer i døgnet hvert eneste sekund – hovedpine af den slags, man kalder posttraumatisk hovedpine.

En hovedpine, der ikke findes nogen kendt kur for. En hovedpine, på hvilken hovedpinepiller ikke virker, hvor man ikke har effekt af medicinsk behandling af nogen art – heller ikke antidepressiver, som man ved kan kurere spændingshovedpiner, og ej heller migrænemedicin, og det til trods for at mine hovedpiner også giver mig kvalme.

Andre mennesker kan have god effekt af at træne, for patienter med posttraumatisk hovedpine viser alle undersøgelser, at det at træne kan have den modsatte effekt – netop at patienten har det endnu værre efterfølgende.

Jeg har prøvet alt, der havde en chance for at kurere mig!

Jeg har været hos 15 forskellige alment praktiserende læger, på to hospitaler, hos seks forskellige neurologer, hos tre neuropsykologer, hos to psykiatere, et par psykologer, flere fysioterapeuter, hos en kiropraktor, en akupunktør, et par psykoterapeuter, et par osteopater, adskillige kraniosakralterapeuter, en kinesiolog, og jeg ved ikke hvor mange andre underlige alternative behandlingsformer.

Intet har haft en varig effekt på mig!

Der findes ikke flere specialister, vi kan sende mig til. Vi har prøvet dem alle nu. Der er ikke mere at komme efter. Og dem, jeg har været til, siger, at jeg har en kronisk, varig, stationær skade – af hvilken der ikke findes nogen kurativ behandling.

Det er med andre ord helt slut. Jeg bliver ikke rask – mit bedste håb er, at USA får held med den forskning, de har gang i, på mennesker med min type skade, og at den behandling bliver godkendt i Danmark, så jeg kan få lov til at prøve den. Det er mit eneste håb – men hvem ved, om de finder en kur, og om jeg vil være modtagelig for den, når min skade har vist sig at være så utrolig behandlingsresistent.

Jeg står til at søge en førtidspension nu – det har jeg gjort i snart halvandet år – og fordi sagsgangen er langsom i kommunen, er vi endnu ikke kommet rigtig i gang. Og nu får jeg at vide, at jeg måske ikke kan få den førtidspension pga. reformen. Fordi man i stedet skal undersøge, om man alligevel kan give mig muligheden for at arbejde.

Jeg har indtil nu beskrevet, hvilke undersøgelser jeg har været igennem, og mine diagnoser er: posttraumatisk hovedpine og post commotio. Med forskellige tilskrivelser – skade på hjernestamme og syn.

LÆS LEDER

Men det fortæller intet om min hverdag, og hvordan det er at være mig. Jeg var, før jeg slog hovedet, en ung frisk kvinde på 20.

Jeg havde et stort netværk, gode venner og familie, jeg havde været på den fri ungdomsuddannelse og havde der udlevet en masse kreative sider, og jeg var nu gået i gang med en hf i et ønske om at komme ind og læse psykologi på universitetet. Jeg spillede musik og dyrkede mine kreative sider i min fritid, jeg tog kurser i permakultur, og jeg var med til at arrangere en undergrundsmusikfestival. Og så slog jeg hovedet...

Jeg kan ikke læse, skrive, se på skærme, høre musik, snakke, føre samtaler, bære, løfte, dyrke motion, være omgivet af støj og lys i mere end ganske kort tid ad gangen uden at risikere at fremprovokere stærkere symptomer end dem, der blot er der konstant: stærk hovedpine, lys og lydoverfølsomhed, svimmelhed, kvalme, konstante smerter i kranie, nakke, skuldre og lænd, træthed, udmattelse samt div. kognitive problemer. Men det er også blot ord – vi skal langt længere ned i forklaringer af min hverdag for at male et billede, der kan få andre til faktisk at forstå!

Jeg kan ikke overskue mere end en ting ad gangen – så går min hjerne i kog – til et punkt, hvor den helt holder op med at virke, og jeg har til rådighed, hvad der svarer til kognitive evner hos en 2-årig.

Det betyder, jeg kan stå i et lyskryds og ikke kunne afgøre, om der er rødt eller grønt, og om jeg må gå eller skal blive stående. Jeg kan ikke overskue at gå i bad – for der er for mange delopgaver i et bad – så jeg bliver forvirret undervejs og kan ikke huske, om jeg har fået vasket mig over det hele, eller om jeg har barberet begge ben.

Jeg kan ikke lave mad, for det både at skulle holde øje med en gryde med pasta og en gryde med sovs er over mine evner. Og det til trods for at jeg har lært at kompensere så grundigt for det, at jeg næsten kan resten – som at skære grøntsagerne og finde pastaen frem fra skabet – så længe jeg husker kun at tænke på en ting ad gangen.

Det her er de helt konkrete eksempler, og det har taget mig seks år at finde en psykolog, der kunne hjælpe mig med at forstå, at jeg skulle give disse eksempler, hvis folk skulle have en chance for at forstå, hvad jeg mener.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter