Jeg er 27 år gammel, jeg slog mit hoved i et uheld 19. oktober 2004 kl. 13.30.
Og ja, jeg husker datoen og klokkeslættet, fordi mit liv forandrede sig dramatisk herefter. De første tre uger kunne jeg ikke gå pga. af svimmelhed. Det første halvandet år stod mit hoved i brand. Jeg lider af følger efter hjernerystelse, en hjernerystelse, der påvirkede min hjernestamme, jeg har en række problemer, fysiske og kognitive, og har derudover kronisk – dvs. konstant som i 24 timer i døgnet hvert eneste sekund – hovedpine af den slags, man kalder posttraumatisk hovedpine. En hovedpine, der ikke findes nogen kendt kur for. En hovedpine, på hvilken hovedpinepiller ikke virker, hvor man ikke har effekt af medicinsk behandling af nogen art – heller ikke antidepressiver, som man ved kan kurere spændingshovedpiner, og ej heller migrænemedicin, og det til trods for at mine hovedpiner også giver mig kvalme. Andre mennesker kan have god effekt af at træne, for patienter med posttraumatisk hovedpine viser alle undersøgelser, at det at træne kan have den modsatte effekt – netop at patienten har det endnu værre efterfølgende. Jeg har prøvet alt, der havde en chance for at kurere mig!
